Matematik på værkstedet besøg Skifter Lastbil
Er du matematiklærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet ”Matematik på bilværkstedet”, hvor eleverne får et spændende indblik i, hvordan de matematiske kompetencer problembehandling og ræsonnement og tankegang anvendes i mekanikerfaget I forløbet arbejder eleverne med problemløsning, hyppighed og frekvens, ræsonnement og tankegang.
Havets skatte, besøg Polar Salmon Hjerting
Er du N/T lærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden?
I dette forløb "Havets skatte" bliver eleverne klogere på hvordan havets dyr kommer fra hav til bord. Besøget gør eleverne klogere på, hvordan havets dyr indfanges og forarbejdes til fødevarer – og så bliver de klogere på, hvilke forskellige typer jobs der findes i fiskeindustrien.
Robotter og produktion, besøg Vestfrost
Er du matematik og fysik/kemi lærer og vil gerne vise dine elever, hvordan fagene bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet ”Robotter, automatisering og effektiv produktion”, hvor eleverne får et spændende indblik i, hvordan danske produktionsvirksomheder revolutionerer deres arbejde med robotter og automatisering. Eleverne bliver introduceret til avanceret robotteknologi, analyserer produktionsprocesser og får en dybere forståelse af de udfordringer og muligheder, som automatisering bringer.
Klassebesøg ved MT-Højgaard
Eleverne har nu mulighed for at komme ud at besøge os hos MT-Højgaard for at få indblik i branchen, og se hvilke stillinger vi har.
Derfor vil I blive præsenteret for virksomheden, og hvorledes vi arbejder (både i forhold til tilbud og byggeprojekter) for at give indsigt i, hvilken slags kultur vi arbejder med i hverdagen. Derfor vil vi også gerne fortælle om, hvordan vi skaber det bedste sted i branchen. Der vil muligvis også være andre små indspark i løbet af dagen.
Adoptionsklasser
En adoptionsklasse er et længerevarende læringsforløb mellem en skoleklasse og en lokal virksomhed. Virksomheden ”adopterer” en skoleklasse eller årgang og sammen forpligter parterne sig på et længerevarende samarbejde omkring læring og læring i praksis.
Typisk er opstarten af samarbejdet et besøg på virksomheden eller institutionen, hvor lærerne og jeg deltager, hvorefter vi sammen drøfter en ramme for samarbejdet, herunder fx
Korte læringsforløb med lokale virksomheder
Ud fra et emne eller forløb i din undervisning faciliteres kontakt til og samarbejdsmuligheder med en relevant, lokal virksomhed. Der er mulighed for sparring og idéudvikling til samarbejdet. Eleverne kan komme ud på virksomheden og se noget teori fra skolen foregå i praksis. Der er også mulighed for, at en medarbejder fra virksomheden kommer ud og varetager en undervisningstime eller fx deltager i undervisningen.
Eksempler
Undgå luksusfælden
Ryg ikke i luksusfælden!
Dagen giver deltagerne en grundlæggende viden om betydningen af at have en sund privatøkonomi. Eleverne oplever, hvordan matematik kan anvendes praktisk i hverdagen.
Dagen veksler mellem oplæg og praktiske øvelser i og omkring privatøkonomiske emner for eksempel budget, skat, renter, kontoformer, investeringer, lån, afskrivning osv.
Robotautomation
Skal dine elever (7.-8. Kl.) arbejde med robotstyring, programmering, logistik og automatisering og er de klar til at battle hinanden i Robot OL.
I dette forløb får dine elever mulighed for at lære om robotstyring gennem programmering af fysiske robotter. De får indsigt i at programmere robotter til at løse konkrete arbejdsopgaver som kan overføres direkte til erhvervslivet.
Forløbet kan ses som en overbygning på Robotoperatør (5.-6 kl.), men kan også gennemføres som enkeltstående forløb.
Madspecialisterne
Skal dine elever (6.-8. kl.) være madspecialister for en dag? Skal de parterer en kylling, lave deres egne grillpølser, lave pulled chicken, bage brød og lave surt til deres burger og hotdogs?
Madspecialisterne har fokus på tre mindre erhvervsuddannelser: Slagter, Smørrebrød/cater og Bager, som tapper ind i gastronomiverdenen med andre vinkler end hvad vi kender fra kokkefaget.
Robotoperatør
Skal dine elever (5.-6.kl.) arbejde med programmering, industrirobotter, fjernstyrede mikro-lastbiler, matematik og logistik på en spændende dag med AARHUS TECH.
I dette forløb får dine elever indblik i hvilke opgaver man møder, når man arbejder med IT, transport og logistik. På dagen atger eleverne "kørekort" til den fjernstyrede lastbil og bliver certificeret robotoperatør.