Udviklingsproces om den åbne skole/udeskole
MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring tilbyder en skræddersyet udviklingsproces om udeskole, den åbne skole og undervisning i eksterne læringsmiljøer.
Med udgangspunkt i lokalområdet og de nærliggende faciliteter planlægger vi i samspil med repræsentanter for medarbejdere og ledelse et forløb over det antal gange, vi finder tilstrækkeligt – måske 3-5 forløb af hele dage/eftermiddage..
Skræddersyede forløb i Guldager Naturskole
I Guldager Naturskole tilbyder naturvejlederne skræddersyede forløb, ud fra jeres årsplan, tanker og ideer. Et skræddersyet forløb vil altid indeholde fortælling, førstehåndsoplevelser, bevægelse, teori og praktiske aktiviteter. Eleverne vil blive udfordret gennem oplevelser, handling og refleksion.
En tur/aktivitet med en naturvejleder tager mellem 2-5 timer, afhængig af indhold og klassetrin.
Booker I et skræddersyet forløb, kræver det dialog med naturvejlederen forinden, så I sammen kan aftale form og indhold.
Lejrskole ved Guldager Naturskole
Ved Guldager Naturskole i Guldager Plantage kan I få en lejrskole midt i naturen med fokus på natur og udeliv.
Overnatning foregår i sheltere.
Programmet sammensætter vi i fællesskab. Det kan have fokus på skov, sø, klima eller noget helt andet.
Se de mange muligheder under Guldager Naturskole og læs nærmere om overnatning i informationsmaterialerne nedenfor.
Rejse i tiden
Dette forløb er første skridt til at lære om kronologi og historie med udgangspunkt i Ribes historie. Med brug af sanser, sang og bevægelser dykker vi sammen med eleverne ned i historien. En tidssnor lægges på gulvet, hvor billeder og genstande undervejs monteres sammen med eleverne.
Vi gør bl.a. stop ved:
Makerspace
Makerspace er rammen for flere forskellige aktiviteter og forløb med fokus på innovation,
samarbejde, kreativitet, teknologiforståelse, programmering og problemløsning.
Eksempler på forløb kunne være:
Det barske liv på heden
Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.
Fido, form og farver
Fido er en herreløs hund, der bor i byen. Byen er fuld af firkantede og trekantede former - også kaldet huse, men husene er grå og kedelige.
Igennnem fortælling, leg og sang er børnene med til at digte fortællingen om Fido. Fido er glad for farver og inviterer børnene til at være med til at male byen i alle mulige vidunderlige farver.
Cirkus, cirkler og Charlotte
En lille fortælling om papegøjen Charlotte og alle hendes venner i cirkus danner rammen for leg, sang og eksperimenter med farver, former og maleri.
Igennem dialog inddrages børnenes fantasi og indlevelsesevne i Charlottess verden, hvor alle kan bidrage til fortællingen, når vi er i cirkus. Børnene skal igennem leg agere forskellige aktører i cirkus og undervejs skabe et fælles farverigt maleri med papegøjer.
Sanser, farver og former
Hvordan dufter blå? Hvordan lyder gul? Og hvordan føles formerne i et maleri?
I Sanser, farver og former går vi på opdagelse med sanserne i Asger Jorn og Vilhelm Lundstrøm’s fantastiske farve- og formuniverser.
I undervisningsforløbet oplever og lærer eleverne om farver og former gennem sanser, leg, fantasi, fortællinger, billedsamtaler og kreative aktiviteter.
Konstruerede virkeligheder
Billeder er et kraftigt medie, der både forfører og provokerer os til at forholde os til den verden, vi lever i. Guldalderens landskabsmalerier ligner virkeligheden. Men tidens malere var mestre i billedmanipulation. Sammen med eleverne undersøger vi hvordan billedkonstruktioner i kunst og visuel kultur er med til at påvirke vores opfattelse af den virkelighed, vi lever i.