Stedsspecifik læsning er en gren af den guidede fælleslæsning, hvor man tager et særligt sted hen, som giver mening i forhold til den tekst, der skal læses. Det kan f.eks. være at tage ud i skoven (eller bare Christiansgave) eller ned til vandet for at læse tekster fra romantikken eller læse J.P. Jacobsen ved hans hus og måske besøge mindestuen og udstillingen ”J.P. Jacobsens verden” på Museum Thy efterfølgende. Mulighederne er mange, men det kræver naturligvis, at man kan flytte sig – som minimum – rundt i Thisted. 

Sensuous Reading er en gren af den guidede fælleslæsning, hvor man inddrager sansestimulerende og performative greb i den guidede fælleslæsning, for at forstærke oplevelsen og effekten af læsningen. Her kan I vælge imellem: 

Tom Kristensens ”Nat i Berlin” (lyrik og kanonforfatter og modernisme)

Siri Ranva Hjelm Jacobsens ”Havbrevene” (prosa og værklæsning)

Mathilde Walther Clarks ”Hvordan man laver dyr” (faglitteratur og værklæsning. OBS: Provokerende og måske grænseoverskridende for nogen)

Guidet Fælleslæsning, herunder også site-specific guidet fælleslæsning (hvor man læser et bestemt sted, der giver mening for teksten, f.eks. en skov, en kirke eller på et plejehjem) og Sensuous Reading (hvor man anvender sansestimulerende og performative greb), er en metode, som bringer en gruppe af mennesker sammen for at mødes og tale om skønlitteratur, med fokus på at opleve og samtale om litteraturen i fællesskab.

Savner du boginspiration til dine elever? Måske skal I have et bestemt emne, hvor eleverne selv skal vælge et værk, f.eks. om klima, køn eller klasse, måske vil du gerne give dine elever en lille introduktion til romantasygenren eller måske har du bare brug for lidt hjælp til at inspirere dine elever til frilæsning. Hvad end det er, så er booktalks et tilbud, der som regel vækker glæde, motivation og nysgerrighed.

Kom en tur ind på biblioteket med dine elever og lad dem finde ud af, at biblioteket ikke længere er det gamle og kedelige sted, hvor man kun skal læse og være stille. Når I besøger biblioteket, vil I få en rundvisning i vores fysiske lokaler og en gennemgang af vores digitale tilbud. Derudover vil vi oprette eleverne som lånere, så de har adgang til at låne både fysiske og digitale materialer på biblioteket, e-reolen, filmstriben mm. Vær opmærksom på, at elever under 18 år skal oprettes digitalt af deres forældre eller værger.

På et nationalt plan bliver der i disse år talt om decideret læsekrise og læsehad hos børn og unge.

Mange elever på en ungdomsuddannelse har et negativt forhold til læsning. De forbinder læsning med skole og pligt og har for en stor del mistet al motivation og glæde ved at læse.

Læserservice er en metode og et forløb til jer, der ønsker at øge læseglæden og læselysten hos eleverne. Metoden tager udgangspunkt i, at den gode læseoplevelse er individuel! Der findes måske ikke en læser til enhver bog, men der findes en bog til enhver læser!

Hvad betyder englen som symbol? Hvad er en engel for jer? Og hvordan ser den ud? 

I dette forløb får I mulighed for at gå på kreativ opdagelse i engle sammen med en lokal kunstner.

UNESCO Creative Citys #Tegnhåb-kampagne inviterer Viborg Kommunes skoler og ungdomsuddannelser til at være med til at skabe fantasifulde engle, som bliver brugt i en fælles 3D-animation, der udstilles til juletid i Viborgs byrum.

Så hjælp os med at få luft under vingerne på et kunstværk, der kan lyse op i den mørke vintertid!

...

Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?

Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.

Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.

Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.

I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.

I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede at befolkningen samarbejdede med nazisterne.

Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.

Nye medier fordrer nye udtryksformer. Det har vi på Biblioteket i Thy fået en særlig mulighed for at undersøge gennem Poesimaskinen og de andre digitale litterære værker, som fulgte med den.

Vi vil gerne invitere jer til, at I som klasse kan komme og udforske den digitale litteratur sammen med os ud fra et undervisningsmateriale udviklet af Litteratursiden.dk, Aarhus Kommunes Biblioteker, Helsingør Biblioteker, Herning bibliotekerne og Roskilde Bibliotekerne. Udviklingen af undervisningsmaterialet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.