Når mit hjerte banker (UDSOLGT)

Navn
Spotlight Festival

Niels har opdaget at nogle gange så banker hans hjerte hurtigere end andre, det kan han ikke forstå, og han er bange for at det måske er i stykker? Derfor kommer han ud til jer for at få hjælp.  Igennem sanglege og øvelser, får vi pulsen til at stige og falde, og så taler vi om det bagefter. Vi snakker om hvad der kan få pulsen til at stige, og hvordan den falder igen.  

Brug kroppen i naturen

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Naturen udfordrer kroppen og sanserne ved ikke at være jævn og forudsigelig, ved at være næsten uendelig i detaljer og indtryk, ved at stimulere alle sanser (nænsomt) på én gang, ved altid at give mulighed for at ”kravle over hvor gærdet er højest", ved stor variation i bevægelsesmulighederne. Naturen udvikler motorikken ved at kroppen til stadighed udfordres, uanset hvor barnet er i sin formåen og udvikling. Naturen giver mulighed for risikolege.

 

Klimaforløb - sommerfuglen på legepladsen

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene viden, sanselige oplevelser og handlekompetence.

Forløbet og tilhørende kopiark kan downloades og bruges hjemme i institutionen.

Forløbet er udviklet af Kollerup Børnehus.

Kreativ Workshop

Navn
Viborg Kunsthal

Børnene inviteres ind i et kunstnerisk og sanseligt univers af leg, nysgerrighed og kreativitet ud fra tanken om, at kunsten ikke kun skal opleves med øjnene, men også kan erfares gennem hænderne.

Udstillinger i 2025/2026:

23.05. - 07.09.2025

Traces Of A New Beginning af Astrid Kruse Jensen

15.06. - 07.09.2025

Unsafe at Any Speed af Tora Schultz

19.09.2025 - 11.01.2026

Lake Life - Gruppeudstilling

Cyper Citadel af Johannes Holt Iversen

Naturens Helte - besøg

Navn
Revas

Hvad er det nu med det affald?
Hvorfor har vi flere skraldespande?

Få besøg af en vaskeægte Naturhelt, og hør om affald i børnehøjde.

Forløbet er et 'to-go'-forløb, hvor Revas kommer til jeres institution.

Legeteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Legeteket er bibliotekets samling af pædagogisk legetøj, og der er adgang for alle Esbjerg Kommunes indbyggere. Vi har lidt af hvert – og sikkert også det I har brug for som fagprofessionelle for de børn I arbejder med.

Legetekets materialer understøtter, udvikler børns sproglige og motoriske evner og meget mere

I er velkomne i Legeteket i hele bibliotekets åbningstid, og vi vil forsøge at hjælpe jer så godt vi kan.

Book en bus

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Giv børnene en anderledes biblioteksoplevelse. Den lille bogbus kan bestilles af alle daginstitutioner og dagplejere i Esbjerg og Fanø Kommune. Vi kommer når det passer jer og har de materialer med, som I har brug for.

Vi kører lige til jeres institution eller samlingssted, hvor I sammen med børnene har mulighed for at bruge bogbussen. Vi tilpasser bussens indhold efter jeres ønsker, så har i en emneuge eller et projekt, så medbringer vi materialer der passer til.

Vandhullets Hemmelige Dyreliv

Navn
Randers Naturcenter

Vandhullet er fyldt med sjove og mystiske dyr, de er nemme at fange og hurtige at få øje på!

Hvad er en vandrøver og hvordan spiser rygsvømmeren?

Det kan i blive klogere på genne dette arrangement. Sammen med en naturvejleder, kigger vi, i små grupper, på dyrene når i fanger dem, vi finder ud af hvad det er for nogle dyr, tæller deres ben, ser på hvad de forvandler sig til og fortæller sjove historier om de vilde vanddyr.

Børnene får lov at lege med net, akvarier, skeer, lupglas og børnevenlige bestemmelsesark under forløbet.