Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt ud over tøjskabet. For tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en holdning eller et praktisk lag. Men hvad hvis man er usikker på sin identitet, og hvordan andre læser en? Hvad tager man så på?

Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
 

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende. 

Ønsker man at benytte shelteren ved grejbasen, skal denne bookes seperat fra grejbasen.

Hvorfor ser dyrene ud som de gør, hvor lever de, og hvordan genkender vi dem?

Vi kigger på dyrene i børnehøjde, og giver eleverne svar på spørgsmål som “hvorfor er rødspætten helt flad?" eller "hvordan kan det være, at hummeren har to forskellige kløer?"

Vi stiller spørgsmålene til eleverne, når vi kigger på dyrene og undersøger, hvordan man overlever i det blå ocean.

Sammen med vores underviser skal vi rundt i Kattegatcentrets udstilling og kigge på de spændende og seje hajer. Vi møder danske hajer, som vi endda kan få lov at røre i vores rørebassin. Men turen går også omkring vores store, tropiske hajer, som vi undersøger nedefra. Vi lærer blandt andet at kende hajerne fra hinanden, og om hvordan de går på jagt.

Så er det spisetid! Normalt er det vores dyrepassere, som fodrer Kattegatcentrets dyr, men nu er det elevernes tur til at servere små sildestykker og andet godt fra havet. Det er blandt andet danske hajer og rokker, torsk, fladfisk og krabber, som eleverne skal servicere – og ”kunderne” kan godt være lidt krævende! Kan hummeren for eksempel lokkes ud af sin hule, og skal bambushajen have stukket silden helt op i snuden for at få bid?.

En højaktuel forestilling om Oxy, SoMe, Fomo og andre pissefarlige forkortelser.

Der er pres på unge i dag. Sociale medier, uddannelse, venner, forældre, selvbillede og samfundets præstationskrav presser på i en ofte overfyldt hverdag. Samtidig er tiden fyldt med politiske intentioner, distraktioner og nye quick fixes som løsninger til de problemer, man som ung kan støde sig på.

1.-2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder, som det var sket i det øvrige besatte Europa. På denne byvandring fortælles om de aarhusianske jøders flugt til Sverige. Det handler bl.a om en lille jødisk dreng, der blev skjult hos et ægtepar i Aarhus. Drengens forældre flygtede til Sverige og vendte tilbage i sommeren 1945.

På byvandringen fortælles desuden to andre flugthistorier om jødiske familier i bydelen Frederiksbjerg: En skrædderfamilie og en fraskilt, enlig syerske med et lille barn.

Tusindvis af tons plastik ender hvert år i havet og nedbrydes langsomt til mikroplastik, som med havstrømme spredes rundt på hele kloden. Med stereoluppen zoomer vi ind på problemet, når vi åbner op for en sild og identificerer mikroplastik i fiskens fordøjelsessystem.

Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.