Bioformidling
Biologiformidlingen henvender sig primært til elever fra 8. til 10. klassetrin, men alle er velkomne til at kontakte os.
Vores opgave er at formidle biologi på en inspirerende og spændende måde, som inddrager eleverne og gør dem nysgerrige.
Oplæg og øvelser varetages af biologistuderende, som tilpasser niveauet efter den enkelte klasse. Derudover fortæller formidlerne også lidt om, hvordan det er at studere på universitet.
Den digitale butik, besøg Bilka Tilst
Er du matematiklærer og vil gerne vise dine elever, hvordan matematik bruges i den virkelige verden?
I dette matematikforløb "Den digitale butik" bliver eleverne klogere på, hvordan butikker i detailbranchen bruger data til planlægning, og de lærer, hvad automatisk disponering er, og hvordan det hjælper butikken med at styre varebestilling, lagerbeholdning og vagtplaner.
Matematik i bevægelse, besøg Danske Fragtmænd
Er du matematik lærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet ”Matematik i bevægelse - logistik i transportverdenen”. I dette undervisningsforløb bliver eleverne klogere på, hvordan transport af varer organiseres, de lærer om lagerstyring og kapacitet, og de arbejder blandt andet med procentregning, brøker, decimaltal og rumfang. De arbejder med programmet GeoGebra til at lave geometriske tegninger, og de skal prøve kræfter med at planlægge fragtruter.
Usynlig
En ungdomsforestilling om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder
Maja lever i en verden af konstant frygt for, hvad der sker om et øjeblik. En verden fuld af uforudsigelighed, for hvordan har mor det mon i dag? Ligger hun på sofaen i mørket, eller danser hun rundt med støvsugeren og har købt nye plastikmøbler inden solen overhovedet er stået op?
Pickleball
Vi har ved Pakhus77 bygget 3 udendørs pickleball baner.
Pickleball er en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden. Det er en ketsjersport, der spilles med en let bold og et paddle (som et hårdt bat), som blev opfundet i USA for over 50 år siden.
Pickleball spilles på en bane i badmintonstørrelse og et tennis-lignende net og bruger elementer fra andre ketjser/bat spil som tennis, squash, badminton og bordtennis. Det spilles både som single og double.
Er du køn?
Danskfagligt forløb om køn, magt og sprog
Hvorfor taler vi om ”12-tals piger”, ”tabermænd” og ”fuckbois”, og hvad er en ”feltmadras”, en ”rendemaske” og en ”hanrej”?
Hvad vil det sige ”at mande sig op”, og kan en kvinde også ”have nosser” eller være ”en vatpik”?
Hvorfor knytter mange skældsord og ordsprog sig egentlig til køn og seksualitet?
Dansekort - Dans og kreativ bevægelse
“Hånd, skulder, knæ. Cirkel, zigzag, streg. Løfte, liste, dreje. Snegl, ild, springvand.”
Dansekort er konkrete ord, øvelser og inspiration til at skabe bevægelse, dans og legende kreativitet på en nem måde, hvor alle kan være med. Kreativ dans ansporer til at skabe egne unikke, scenekunstneriske ideer med udgangspunkt i elevernes egen fantasi.
Dansekort-konceptet er udarbejdet med inspiration fra dansepædagog Rudolf Laban.
Dansekort for indskoling
Apollonian Circles
TRÆD IND I EN DRØM OG BLIV BLÆST BAGOVER
Træd ind i et drømmelignende univers. Scenen er erstattet af et stort bord, hvor du både sætter dig til rette og sætter dit præg på aftenen. På bordet serveres en unik og utraditionel musikalsk koncert- og kunstinstallation, som smages til i fællesskab. Forvent drømmelignende smage med noter af elektronisk musik, jazz, teater og performancekunst.
KROP
Seksualundervisning:
- Hvorfor kan man ønske at ændre på sin krop?
- Hvordan kan det være, at vi i dag er mere blufærdige, end vi var i 1970’erne?
- Hvilken betydning har køn for påklædning, og hvorfor er det sådan?
- Hvorfor har kropsidealer ændret sig gennem tiden?
- Hvad kan man gøre for at bryde med stereotype kropsidealer?
Forløbet KROP handler om normer, tabuer og idealer for kroppen i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv.
Spejlvendt
Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt ud over tøjskabet. For tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en holdning eller et praktisk lag. Men hvad hvis man er usikker på sin identitet, og hvordan andre læser en? Hvad tager man så på?