Læsedag på skolen
Skal I lave en temadag om læsning eller markere den internationale bogdag på skolen, og har I svært ved at komme ind på biblioteket på grund af afstand? I så fald vil Randers Bibliotek gerne være med og kan deltage med diverse workshops f.eks.:
- Book talk
- Skriveworkshop
- Bogbusbesøg
- Lille Frø
- Andre sjove læseaktiviteter som "Vælg selv historien", "Bogbingo" m.fl.
Når man har sagt A
- ET PROJEKT OM FLUGT OG MURE
Overvågning, frygt og manipulation er hverdag i den fiktive diktaturstat A. I staten er A det eneste tilladte bogstav; aviserne skriver kun A; alle varer betales med A og i skolen lærer eleverne kun om A. Men en dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B. Efter flere overvejelser forsøger fabriksarbejderen at fortælle andre om B’et, men han får straks det allestedsnærværende, overvågende og hemmelige politi på nakken.
Kreativ skrivning og illustration med AI
I den første del af workshoppen sættes gang i en kreativ skriveproces, hvor AI bruges som inspirator. Vi skal lege med sproget, og der anvendes forskellige greb til at rammesætte skriveprocessen. I workshoppens anden del skal eleverne ved hjælp af AI lave illustrationer, der kan ledsage de producerede tekster.
Vi forfiner og justerer de udkast, som AI kommer med og vil i den forbindelse diskutere AI's muligheder og begrænsninger i forhold til kreativ skrivning og kunst.
Informationssøgning (6.-10. klasse)
Hvordan finder man de bedste kilder til en opgave? Vi introducerer randersbib.dk og udvalgte databaser, der gør opgaveskrivning lettere. Eleverne får en rundvisning, lærer at søge information både i bøger og online og afprøver deres nye færdigheder i praksis. Undervisningen tilpasses klassetrin og interesseområde – en værdifuld workshop til både små og store projekter.
Det moderne gennembrud
Randers Kunstmuseum og Randers Bibliotek afholder et todelt forløb, hvor eleverne kommer til at forholde sig til nogle af det moderne gennembruds kunstnere og forfattere, som bidrog til samfundets udvikling i den sidste del af det 19. århundrede.
Gennem dialog og øvelser diskuterer vi, om de temaer, som fyldte dengang vedrørende familieforhold, kønsroller, ejendomsret, tro og demokrati, stadig er relevante at diskutere idag.
Luk døren for helvede!
- ENDEN PÅ KOMEDIEN MED DANTE OG JESPER WUNG-SUNG
Kom frit frem
- Perspektiver på kvinder og kristendom
Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommens historie? Hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder i den vestlige kulturkreds? Og hvad står der egentlig om det i de bibelske tekster og kristne kilder?
De seneste år har der været et stigende fokus på kvinders rolle i alt fra politik, medier, kunst, historie og erhvervsliv. Projektet går videre ad den sti og zoomer ind på kvinder og fortolkninger af deres rolle, plads og betydning i kristendommen og dens historie.
Julens krydderier
- ET PROJEKT OM JULEEVANGELIERNE OG JULESALMER
De fleste kender julefortællingen med stjernen over stalden, Maria, Josef, Jesusbarnet, de hellige tre konger, hyrderne, oksen og æslet. De færreste ved, at der findes to forskellige juleevangelier, hvor hyrderne hører til i det ene, og de vise mænd i det andet.
Book Speed Date for 7.-10. klasse
Find din næste bog. Eleverne inviteres på speed dating, hvor de får bøger i hænderne inden for forskellige genrer og hører bibliotekaren anbefale de bedste bøger. En sjov og interaktiv session, der inspirerer til nye læseoplevelser.
Indtryk - Aftryk - Udtryk
- FORBINDELSER MELLEM MENNESKER OG NATUR
Hvilken betydning har ens natursyn for, hvordan man navigerer i naturen, og hvad sker der egentlig, hvis man tager ud i naturen og oplever den? Ikke for at måle, veje og beherske den, men for at sanse og mærke den. Dét og meget mere skal eleverne undersøge i dette forløb, hvor løftede pegefingre og klimaskam ikke får plads.