Ham der Jesus
Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.
De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, han efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal f.eks. ikke ”kaste perler for svin”, man må ”skille fårene fra bukkene”, og det kan være svært ”at komme igennem nåleøjet.”
Kom frit frem
Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommens historie? Hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder i den vestlige kulturkreds? Og hvad står der egentlig om det i de bibelske tekster og kristne kilder?
Dette projekt zoomer ind på kvinder og fortolkninger af deres rolle, plads og betydning i kristendommen og dens historie. I projektet arbejder eleverne undersøgende og historisk-kritisk med kilder, kontekst, og kvindeskikkelser. Der arbejdes både med et historisk overblik og med at belyse forskellige perioders blik på kvinder.
Indtryk, aftryk og udtryk
Hvilken betydning har ens natursyn for, hvordan man navigerer i naturen, og hvad sker der egentlig, hvis man tager ud i naturen og oplever den? Ikke for at måle, veje og beherske den, men for at sanse og mærke den. Det og meget mere skal eleverne undersøge i dette forløb, hvor løftede pegefingre og klimaskam ikke får plads.
LYSlevende
Lys er et grundsymbol, som findes overalt: I religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb.
I dette forløb skal eleverne indledningsvis på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende.
House of One
I hjertet af Berlin er House of One ved at blive opført. Ideen er en storslået bygning med en synagoge, en kirke og en moske under samme tag, og samtidig et hus der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.
Med afsæt i House of One og scenariedidaktiske greb skal eleverne arbejde med religiøse bygninger og til sidst selv skitsere en bygning, som rummer en synagoge, en kirke og en moske.
Projektormapping
Prøv kræfter med digital tegning og skab dit eget interaktive visuelle udtryk!
Eleverne får mulighed for at udforske deres kreative side, når vi stiller vores iPads med Apple pencils til rådighed for dem.
Her får de et crash course i digital tegning, hvor de lærer basale teknikker i et digitalt tegneprogram. Elevernes produkt bliver til slut sammensat til et samlet visuelt udtryk, og bliver 3D-projekteret på et større møbel midt i rummet.
Skolernes seriefestival
Lav en helt ny historie ved at tilpasse den til et nyt medieformat.
Skolernes Seriefestival er en konkurrence i november/december, der giver eleverne en konkret og praktisk opgave, der styrker deres samarbejdsevner, kreativitet og tekniske færdigheder inden for filmproduktion.
Eleverne skal vælge et afsnit eller en scene fra en ungdomsserie, som de enten digter videre på (hvad sker der så?) eller laver et remake af.
Klar til opgaveskrivning
En introduktion til informationssøgning, hvor eleverne får færdigheder indenfor søgeteknik og viden om biblioteksbaser og kildekritik. Introduktionen er relevant i forbindelse med projektopgaver i udskolingen.
Vi kommer omkring: Søgeteknik, steder at søge information, kildekritik og rundvisning på Dokk1.
Man er velkommen til at kontakte os omkring booking af andre tider end de programlagte.
Levende musik i skolen
Ordningen "Levende musik i skolen" er et tilbud til Skive Kommunes folkeskoler koordineret af Skive Kommunes musikkoordinator, Lene Bjerre Sørensen, leso@skiveskoler.dk. Læs mere om ordningen på LMS - Levende Musik i Skolen. Her har LMS-kontaktpersonen overblik over skoleårets koncerter, datoer, tidspunkter m.m.
Koncertdatoer og tider sendes ud pr. mail til LMS-kontaktperson og skolesekretæren.
Spejlvendt
Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt ud over tøjskabet. For tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en holdning eller et praktisk lag. Men hvad hvis man er usikker på sin identitet, og hvordan andre læser en? Hvad tager man så på?