Bliv influencer for en dag
Hvordan tjener man egentligt penge som influencer? Det lærer du om i dette forløb, hvor du skal prøve at være influencer for en dag. Du lærer om de overvejelser, der foregår bag kameraet, fx om målgrupper og hvordan man rammer dem med sit indhold. Du lærer også at lave målrettet content, så du kan få succes.
Samarbejde
I mindre grupper skal eleverne samarbejde om en række sjove og svære udfordringer, der kræver hurtighed, viden, samarbejdsevner og god kommunikation. Forløbet kan tilrettelægges som et løb, en konkurrence eller en række værksteder. Velegnet til klasser, der skal rystes sammen eller som har brug for en revitalisering af samarbejdskulturen. Forløbet kan efter ønske fokusere på den enkelte elevs kompetencer, som bringes i spil under samarbejdet.
Søen/vandløbet som økosystem
Vi indsamler data om biotiske og abiotiske faktorer og bruger dem til at vurdere åens biologiske tilstand og årsagerne hertil. Der kan sammenlignes med data fra en sø eller lægges vægt på fysisk-kemiske/geografiske forhold. Forløbet kan også indeholde et fokus på dyrenes tilpasninger og forskelle og ligheder mellem dyr i rindende og stillestående vand. Det er naturligvis også oplagt at arbejde med vandkredsløb og forureningskilder.
Overlevelse i naturen
Få tips og tricks til at overleve i vildmarken…eller bare i den danske natur. Hvordan skaffer man ly, læ og føde, og hvordan laver man et ordentligt bål eller skiller de giftige planter fra de spiselige? Velegnet til valghold.
Havet som økosystem
Elevernes egne undersøgelser af havet nær kysten er central. Med veste og waders undersøger de et område på det lave vand, både for dyreliv og makroalger. Undersøgelse af biotiske faktorer kan suppleres af undersøgelser af de abiotiske. Desuden er det oplagtat arbejde med bæredygtig fødevareproduktion med udgangspunkt i muslinger og/eller tang.
Istidstur i Vejle Ådal
Eleverne kan på egen krop opleve landskabets elementer og få indtryk af landskabsdannelsen, når vi bevæger os på randmorænen, gennem tunneldalen og op på den falske bakke Runkenbjerg. Den røde tråd i turen er menneskets udnyttelse af landskabet – fra stenalderbopladser over vandmøllerne til de moderne dambrug. Undervejs arbejder vi med kortforståelse gennem små opgaver.
OBS: Forløbet varer 4-5 timer og er en ret krævende vandretur, der typisk tilrettelægges fra Tørskind Grusgrav til Bindeballe Købmandsgård – gennem noget af Vejles smukkeste natur.
Byg en app
I dette forløb kommer I til at arbejde med app-udvikling. I skal udvikle en app for SPORT24, der både kan fungere som personlig fitness assistent og som markedsføringsværktøj.
Evolution
Med udgangspunkt i en eller flere dissektioner af dyr får eleverne kendskab til principperne i evolution og arters tilpasninger. Der kan desuden indlægges øvelser, hvor eleverne arbejder med sammenhæng mellem fugles næb og fødevalg eller sammenhæng mellem camouflagestrategi og overlevelse. Her gør vi brug af skolens dyresamling. Forløbet tilpasses alderstrinnet.
Haven i havet - fællesfagligt naturfagsforløb
Haven i havet er et nationalt naturfagsforløb til udskolingsklasser, og det beskæftiger sig med regenerativ fødevareproduktion i havet. Forløbet er målrettet den fællesfaglige naturfagsprøve og taler direkte ind i fokusområdet “produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget”. I Vejle har naturvejlederne i B&U og Økolariet i samarbejde med foreningen Vejle Fjordhave tilrettelagt en række undervisningsforløb med udgangspunkt i undervisningsmaterialerne fra Haven i Havet. Undervisningsforløbene foregår ved fiskerlejet Brønsodde på nordsiden af Vejle Fjord.
10. Snit din egen snittekniv
Kniven har altid været et uundværlig redskab for mennesket, hvad enten den skal bruges til at partere et dyr, snitte en snobrødspind eller en ny ske. Men hvordan laver man en kniv, hvordan skal skæftet være og kan man overhovedet selv lave sådan en?
Vi skal designe skæftet, hvordan mærkes det optimale skæfte, skal det være stort eller lille? Efter designfasen skal vi snitte et skæfte i friskt træ, med et rigtigt knivsblad.