Reformation 1536 – byvandring med aktiviteter
Tag din klasse eller din gruppe af konfirmander med på et forløb om Reformationen. Mens vi går gennem Randers’ gamle bykerne, leder vi efter spor fra Reformationen. Trosskiftet har haft stor indflydelse på magtforhold, samfund og kirke, og disse spor kan stadig ses i en gammel by som Randers. Formidleren har medbragt et mindre antal rekvisitter til at illustrere det kirkelige liv. Efter byvandringen slutter vi af på Slotspladsen, hvor vi spiller en omgang Reformations-Stratego.
Ruten er på knap to kilometer.
Middelalderens Randers - Byvandring
På denne byvandring går vi en tur i middelalderens Randers og taler om voldgrave og byporte, gader og torvepladser, kirker, klostre og rige købmandsgårde. Den middelalderlige bykerne er rig på fund fra middelalderen og spændende historier om de folk, der levede i Randers i årene 1080-1536. Vi hører bl.a. om nationalhelten Niels Ebbesen, Påskesønnerne, der var købmænd og om slotsfruen Bodil Steen.
Turen kan gennemføres i næsten al slags vejr og turen er ca. halvanden kilometer.
Turen kan tilpasses elevgruppen. både ift. alder og antal elever.
Middelalderens Mennesker – omvisning
Randers er rig på fund fra middelalderen og spændende historier om de folk, der levede i Randers dengang. Besøg vores spændende udstilling Middelalderens Mennesker, hvor originale genstande fortæller om livet i middelalderen. Om byerne, om troen, om husene, om kønsroller, magtfordeling og klostrene og kirkerne. Eleverne bliver aktivt inddraget i samtalerne om fødsel, dåb, livsvilkår og døden. Alt efter målgruppen drages også naturvidenskabelige metoder, middelalderlitteratur og billeder ind i samtalerne.
Gør en aktiv indsats for din lokale natur
Vil I være med til at gøre en forskel for biodiversiteten i Guldager Plantage? Udstyret som naturplejere drager vi afsted med bl.a. spader, extragatorer og ørnenæb for at hjælpe trængte planter og dyr. Jeres indsats vil på den måde gøre en forskel for naturen og styrke sammenholdet i klassen.
I Guldager Plantage findes biotoper, som trænger til hjælp, da bl.a. lysåbne biotoper er en vigtig naturtype for mange dyr og planter.
Fællesskab og teambuilding i børnehøjde
Bæredygtig energiforsyning og naturfagsprøven
Skal klassen arbejde med fællesfaglige fokusområder – herunder den enkeltes og samfundets udledning af stoffer og dermed klima og bæredygtig energiforsyning, så er her et forløb, der prøver at gøre dette komplekse område håndgribeligt.
Under et besøg i Guldager Naturskole laver eleverne forsøg ude og inde med træ som omdrejningspunkt. Dette understøtter elevernes naturfaglige kompetencer. Eleverne laver også deres eget præparat med læbeceller og fremstiller kul. Vi diskuterer efterfølgende træ som bæredygtig ressource.
Dit affald - og hvad så?
Besøg Affaldsskolen på Randers Affaldsterminal, og kom med på en sanserig rundtur i en verden af affald.
Her viser og fortæller vi om, hvordan vi i Randers Kommune behandler vores affald, så ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt og med størst mulig omtanke for miljø og klima.
Med vores forløb lægger vi op til ny viden, én på opleveren og opfordringer til eftertanke med udgangspunkt i elevernes eget liv og håndtering af affald.
Vi snakker bl.a. om:
På sporet af jøderne i Randers
Tag dine elever på en byvandring i jødernes Randers. Jeres guide er app’en Useeum. Få historien om jødisk liv i synagogen og skolen, om arbejdsliv hos børstenbinderen og slagteren og om da Gestapo i 1943 arresterede de randrusianske jøder. Turen begynder på Rådhustorvet og slutter på Den jødiske Begravelsesplads.
På tur i tre verdensreligioner
På tur i tre verdensreligioner - omvisning på Den jødiske
Begravelsesplads, Østre Kirkegård og det muslimske gravområde
Vi besøger et særligt område i Randers, der er sidste hvilested for medlemmer af ikke færre end tre verdensreligioner - jødedommen, kristendommen og islam. Vi synger en salme i kapellet, taler om religioners forskellige begravelsesritualer og besøger et udvalg af gravsten over kendte og ukendte randrusianere.
Regnskovens Udnyttelse
Dette komplekse emne sætter fokus på menneskets udnyttelse af den tropiske regnskov – på både godt og ondt. Efter en kort gennemgang af regnskovens økologi lægges der op til debat. Hvorfor fældes regnskoven, og hvad betyder det for de dyr, planter og mennesker, som lever her? Er det i orden at bruge produkter fra regnskoven, eller skal man helt holde sig fra dem? Eleverne bliver opfordret til at komme med deres mening, og underviseren forsøger at dreje debatten i flere retninger. Til sidst tager vi også en snak om, hvad man selv kan gøre for at bevare den tropiske regnskov.