31. Tømmerflåde ekspedition
Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.
Tag med natur- og friluftsvejlederen på tømmerflåde ekspedition, og få en unik naturoplevelse i denne bygge- og sejladsproces.
Tømmerflådeaktivitet er en fremragende pædagogisk natur- og friluftsaktivitet, fordi den integrerer praktiske færdigheder, naturdannelse og person- og gruppeudvikling på flere niveauer.
Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads.
Vores Rettigheder
Elevworkshop, der styrker dine elevers viden om børn og unges rettigheder
Kun godt 4 ud af 10 elever i 6.-10. klasse mener, at de ved noget eller meget om deres rettigheder, og to ud af fem børn kan ikke komme i tanke om én eneste menneskerettighed. Det viser en undersøgelse fra UNICEF og Institut for Menneskerettigheder (2021).
”Vores rettigheder” stiller skarpt på børn og unges rettigheder med henblik på at styrke elevernes viden og handlemuligheder i forhold til udvalgte artikler i FN’s Børnekonvention.
Vores Digitale Fællesskaber
Elevworkshop om digitale fællesskaber, rettigheder og digital mobning
Gennem dialog og øvelser inddrages eleverne i at udvikle konkrete forslag til, hvordan børn, unge og de voksne kan styrke trygge digitale fællesskaber, hvor egne og andres grænser og rettigheder anerkendes.
Skolestyrken
Et skoletrivselsprogram til hele skolen
Skolestyrken er et skoletrivselsprogram, der tilbyder skoler én samlet indsats til arbejdet med at fremme skoletrivsel og forebygge mobning fra 0. til 10. klasse.
Med Skolestyrken får I et omfattende, grundigt og effektivt trivselsprogram, der går på tværs af alle klasser og hele personalegruppen.
Det er OS der laver MAD
Under titlen: ’Det er OS der laver MAD’, retter dette tilbud sig mod elever på alle trin i grundskolen. Dagen indledes med et gårdbesøg hos en lokal producent (fx. æg, grøntsager, bær, økologiske grise, mælkeproduktion eller andre) som viser rundt og fortæller om produktionen, på et niveau som svarer til børnenes alderstrin og spørgsmål undervejs. Børnene er med til at indsamle råvarer/høste fra gårdens egen produktion, og disse råvarer tager de efter endt besøg med hjem i skolekøkkenet. I skolekøkkenet laver børnene sammen med lærer og tovholder mad af dagens høst.
Forældreoplæg - Børns Klassefællesskab
Forældreoplæg om klassens trivsel
Hvordan kan man støtte sit barn i at være en del af klassefællesskabet? Hvordan kan man være nysgerrig og tale med sit barn om klassefællesskabet? Og hvordan kan man være opmærksom på kammerater og på dialogen med andre forældre og skolen?
Det bliver der sat fokus på i denne workshop, der giver forældre grundlæggende viden om børn og unges trivsel, klassefællesskaber og mobning. Formen veksler mellem vidensoplæg, refleksionsøvelser og dialog mellem forældrene.
FRITIDSJOB – få en god start på arbejdslivet
Fagbevægelsens Skoletjeneste sikrer unge en god start på arbejdslivet gennem gratis undervisning om bl.a. unges rettigheder og pligter i fritidsjob, Den Danske Model, fagforeningers rolle i samfundet og forskellen på lovgivning og overenskomst.
Booktalk
Biblioteket er fyldt med gode, uhyggelige og medrivende bøger, som bare venter på at blive læst.
Hvis din klasse mangler lidt læseglæde eller inspiration til fritidslæsning, kan I booke en booktalk på biblioteket, hvor en børnebibliotekar står klar med nyere skøn- og faglitteratur.
Informationssøgning til opgaver og projekter
I forløbet lærer eleverne om vigtigheden af at være kildekritiske, når de færdes på internettet. De præsenteres for strategier til at lave målrettede søgninger på nettet og til at forholde sig kildekritisk til den information, de møder.
Eleverne præsenteres for forskellige, brugbare databaser, målrettet aldersgruppen, som de kan bruge, når de skal søge information på nettet.
Desuden introduceres eleverne for, hvordan man søger bøger frem og reserverer i bibliotekets database.
Litteratur på hjul
Hver fredag kl. 9-14 kan folkeskoler, friskoler, privatskoler og SFO'er booke vores Kulturbus fyldt med bøger til et besøg på skolen.
Bussen kommer rullende med en masse spændende materialer, fag- og skønlitteratur, som eleverne kan gå på opdagelse i og låne med hjem.
Besøget kan enten være elevernes egen tid, hvor de finder og låner bøger. Eller besøget kan være en kombi mellem tid til at låne og en booktalk, hvor en børnebibliotekar medbringer og fortæller om et udvalg af bøger til aldersgruppen, som inspiration til elevernes lån.