En dramaunderviser og en koreograf står for denne korte workshop, der introducerer to måder at udtrykke sig på kropsligt, når man formidler en situation, en fortælling eller en stemning.

Hvornår er man en superhelt? Og hvilke egenskaber skal man være i besiddelse af for, at man med rette kan kalde sig en superhelt?  

Når vi har svaret på disse spørgsmål, skal vi skabe vores helt egne superhelte samt opdigte de historier, som vores superhelte skal være en del af.  

Vi skal opfinde vores egne verdener, egne love og regler, og ikke mindst definere, hvad og hvem det onde omfatter, og hvad og hvem det gode består af. 

Heltegerningerne finder vi på i fællesskab. 

Vi skal arbejde med at forstå superheltebegrebet samt hvilke egenskaber en superhelt skal have for, med rette, at kunne kaldes for en superhelt. Vi skal skabe vores egen superhelt samt opfinde en historie, hvor denne nye superhelt skal ud og lave forskellige heltegerninger.

Det kræver mod at stille sig frem foran andre. Det kræver mod at arbejde sammen i det kreative rum, fordi det ofte er andre sider af sig selv, eleverne kommer til at bruge.

Den kreative proces rummer udfordringer i form af samarbejde og håndtering af kaos, inden brikkerne falder på plads i deres lille produkt – en fortælling.
Når den æstetiske sans er den, der får lov at fylde, er det oftest der, vi oplever, at alle har en mening og gerne vil bidrage.

Dette er en fortælling om danske Grethe Bartram, som var stikker og spion for nazisterne under 2. verdenskrig.

Kulturskolen tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama. Eleverne skal bruge både krop, stemme og fantasi, når vi dykker ned i historien og forholder os nysgerrigt til Grethe Bartrams liv som stikker og spion for nazisterne.

Forløbet er både individuelt og i forhold til klassens fællesskab, men også samtidig med et perspektiv, der hedder: Mig i forhold til min hjemby, Danmark og verden.

Gennem en dissektion får elever kendskab til et dyrs tilpasninger og levevis og kan sammenligne med menneskets anatomi. Der vil typisk være mulighed for at dissekere ørred og fasan, men andre dyr kan dissekeres ved forespørgsel. Kan I f.eks. selv skaffe muldvarpe eller smågrise, ligner deres indre anatomi menneskets på mange punkter.
Dissektioner kan gennemgøres som en demodissektion – eller eleverne kan i mindre grupper selv dissekere under vejledning.

Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?

I undervisningsforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ dykker vi med eleverne ned i livet som arbejderbarn i 1900-tallets Vejle. 

Hvad er et portræt? Hvad udtrykker det? Hvad fortæller det os om den tid, portrættet er lavet i, om det at være menneske, og om os selv?

Portrætkunst er en ældgammel kunstnerisk disciplin, som fortæller om den enkelte gennem genkendelighed, farver eller situationer.

Med udgangspunkt i kunstmuseets udstilling Se Mig! går vi sammen med eleverne på opdagelse i portrætternes mange udtryksformer og dets udvikling gennem tiden.  

Har I lyst til- og brug for et break fra hverdagen, et supplement til en kreativ emneuge eller bare et skævt input til musikundervisningen?! 

2 trommelærere fra Musik- og Kulturskolen kan sammen, eller hver for sig, dukke op og give bud på det hele, gennem workshops med rytme og krop som fokus.