Rundvisning: Den Globale Baghave
Vi tager eleverne med rundt i udstillingen Den Globale Baghave, og taler med dem om de mange spændende dyr, der er udstillet. Rundvisningen tilpasses deltagerniveauet.
Rundvisningen fokuserer på naturens mangfoldighed på tværs af verden og biomer. Til de yngste børn/elever vil vi fokusere på dyrenes udseende og levesteder.
Ved mellemtrinnet undersøger vi også tilpasninger og biodiversitet, mens vi til udskolingen og ungdomsuddannelser også opfordrer til dialog om historien bag - og formålet med - udstillinger som disse.
Den Tropiske Regnskov
Emnet ”Den Tropiske Regnskov” giver eleverne et indblik i, hvad der kendetegner en tropisk regnskov, og i livet hos de mange dyr, planter og mennesker, som lever her. Vi kommer bl.a. ind på emner som regnskovens beliggenhed, klima og økosystem og sammenholder dette med forholdene i en dansk skov. Endelig ser vi også på hvilke tilpasninger, der er sket hos de dyr og planter, der lever et liv i konstant varme og fugtighed.
Boldbasis og boldspil med Rocket Padel
Padeltennis i skoletiden.
Kom på besøg hos Rocket Padel med klassen, og prøv at spille padel.
Padel en forholdvis ny ketchersport, som er lettere at spille end fx. tennis. Rigtig mange voksne er allerede faldet for sporten, men hos Viborg Padel kunne vi rigtig godt tænke os også at få ungdommen i gang.
Når I kommer på besøg hos Rocket Padel, vil der være en vejleder til stede, som vil hjælpe med spillets regler, grundslag, træningsøvelser, små turneringer, mm.
Forløbet aftales på forhånd mellem vejleder og klassens lærer.
Mad ud af Madspild - Vend minus til plus
Lær at udnytte overskudsmad i køkkenet
- Vurder hvad der stadig er brugbart
- Tænk ud af boksen i forbindelse med madlavning
- Refleksion over ressursespild i hjemmet og samfundet
Rundvisning: Afrika
Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet.
For de yngre klasser er der fokus på kendskab til de mange arter, der lever på Afrikas savanne, og hvordan de sikrer deres egen overlevelse.
De første indvandrere
Kom på en rejse over 10.000 år, hvor vi møder de første rensdyrjægere, bosætterne ved kystbopladserne i jægerstenalderen og de første bønder, der dyrker jorden i bondestenalderen.
Periode: Stenalder; 12.500-1.700 f.v.t.
1 time: Forløbet følger ovenstående beskrivelse.
1,5 time: som ovenstående inklusiv Koelbjerg manden. Her er der mere tid til fordybelse, eksempler, dialog og elevinddragelse.
Solens Folk
Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.
1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.
Forløbet kan også foregå på engelsk
Skovsøen i Guldager Plantage
Smådyr i skovbunden
Tag med naturvejlederen på jagt efter nogle af skovens mindste dyr.
Ved Smådyrsrummet i Guldager Plantage introduceres de forskellige hjælpemidler, vi bruger, når der skal fanges dyr, bl.a. insektsold, bestemmelsesdug og tovejsluppe.
Eleverne skal gruppevis fange og sortere dyrene, hvorefter vi snakker om deres levevis.
Vi kan observere og tegne dyrene og blive klogere på deres levevis gennem bevægelse og leg.
For 3.-6. klasse: Vi arbejder også med nedbrydning i naturen, herunder nedbrydnings– og græsningsfødekæder.
Svampe i skoven
Når vi formidler denne spændende gruppe, der hverken hører til planter eller dyr, vil vi arbejde med svampenes levevis, herunder hvordan de ernærer sig, og hvordan de er opbygget. Svampen er jo rent faktisk ikke det, der kommer op af jorden, men derimod det, der vokser under jorden. Det der vokser op, og det vi spiser, kaldes frugtlegemet.