Landmandsliv
Vi starter med at snakke lidt om dyrehold, foder og opførsel nær dyr, for derefter at kaste os over skovle og trillebør når der skal muges ud i bure og stald.
Vi giver dyrene nyt hø og fodre med kraftfoder, fejer efter os så rotterne ikke flytter ind og så er det tid til at dyrene skal nusses bag ørerne.
Klap en ged
En rundvisning hos Naturcenterets dyr, hvor vi får lov at røre og alle de modige børn, kan prøve at fodre nogle af dyrene. Vi snakker en lille smule om dyrene, måske er der æg hos hønsene vi kan samle eller gederne trænger til lidt mere hø:)
Klap en ged
Vi går samlet ned i stalden, hvor vi snakker lidt om de forskellige dyr, vi får lov til at røre ved nogen af dem og vi skal måske fodre dem.
Vi har altid høns, får, geder og kaniner, men en sjældent gang i mellem kan man også møde andre dyr.
Det vil være en god ide at tale med børnene om, hvordan man opfører sig over for dyr, inden i kommer på besøg. Er man stille og rolig er der større chance, for at dyrene lader en komme tæt på, så bliver de nemlig ikke helt så bange.
Fugletur
Vi samles i Naturskolehuset og ser nærmere på nogle af de fugle vi oftest oplever. Vi tager også et smugkig på nogle af de mere sjældne fugle. Hvorfor har fuglene forskellige slags fødder op hvorfor er deres næb ikke ens? Det bliver vi klogere på inden I, på egenhånd begiver jer afsted på tur, omkring Naturcenteret med kikkerter og fuglebøger, for at se om I kan finde nogle fugle!
Introduktionen i Naturskolehuset varer omkring en time. Der findes flere ture, af forskellig længde I kan begive jer ud på fra Naturcenteret, vi hjælper gerne med at udvælge en for jer:)
Fjordens Hemmeligheder
Et fantastisk arrangement for skoleklasser, der har lyst til at få sand mellem tæerne og salt i håret.
Vi går på jagt i det marine miljø og leder efter fjordens fantastiske dyreliv og planter, og bare rolig vi skal ikke lede længe før fjordens superhelte dukker op. Vi lærer om de vigtige filtratorer, prøver kræfter med rejestrygenet og biologisk optælling af arter. Der dissekeres muslinger og laves forsøg, bliver introduceret til trofiske niveauer og kommer helt tæt på fjorden hemmeligheder i våddragt og snorkel når vi besøger skolerevet.
Vand - vands egenskaber og betydning for liv
H2O - vand. Alle kender vand. Dette simple stof, der betår af et oxygenatom og to hydrogenatomer er en betingelse for livet på jorden. Intet vand, intet liv. Samtidig har vand helt særlige kemiske egenskaber, vand spiller en stor kulturhistorisk rolle for os, og vand i form af regnvand er idag en udfordring og ressource i de klimaforandringer, vi oplever. I dette forløb, for de mindste skoleelever kommer, vi godt rundt om "Det livsvigtige vand".
Lav din egen fortælling
Biblioteket er fyldt med fortællinger, både om helte, hekse og helt almindelige mennesker. På biblioteket samles alle disse fortællinger, hvor der er plads til både at lege, lære og ikke mindst læse.
I forløbet arbejder vi med fortællinger. Eleverne får en forståelse for, hvad en fortælling er, og hvordan en fortælling er bygget op, ved at de selv skal arbejde med fortællinger og sammen med hinanden og bibliotekaren skal finde på en historie. Dette sker ved brug af fortælleterninger og billedkort.
Det Mangfoldige Dyreliv
Selvom den tropiske regnskov kun dækker omkring 5 % af jordens landoverflade, lever over halvdelen af alle verdens dyr her. I emnet ”Det Mangfoldige Dyreliv” ser vi på, hvordan dyrene har tilpasset sig livet i den tropiske regnskov og alle de udfordringer, der følger med, når man lever i et så unikt økosystem med så stor en biodiversitet.
Hvad gør dyrene for at øge deres chance for at overleve, finde mad eller endda finde en mage? Hvorfor ser dyrene ud, som de gør? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi prøver at finde svar på.
Biblioteksbesøg
På et Biblioteksbesøg kan eleverne opleve biblioteket på en ny måde.
I kan fx høre mere om vores unikke Storm P.-malerier, komme på stjerneløb, få en mere filosofisk samtale om biblioteket eller lave forskellige lege med bøger. I kan også få en mere traditionel rundvisning.
Vi sammensætter jeres biblioteksbesøg, så vidt det er muligt, ud fra jeres ønsker.
Dette besøg kan bookes flere gange med forskelligt indhold til den samme klasse.
Skoleliv & børnearbejde i gamle dage
Tag 150 år tilbage i tiden og hør om skolen dengang – om overhøring og gennemgang af lektien, om pædagogiske midler, undervisningsmaterialer og om straf. Samtidig med skolen måtte mange børn hjælpe til med familiens økonomi som bude, barnepiger eller fabriksarbejdere. Eleverne inddrages aktivt i omvisningen, og vi skriver på tavler, beder fadervor og håber på, at ingen kommer i skammekrogen!