H2O - vand. Alle kender vand. Dette simple stof, der betår af et oxygenatom og to hydrogenatomer er en betingelse for livet på jorden. Intet vand, intet liv. Samtidig har vand helt særlige kemiske egenskaber, vand spiller en stor kulturhistorisk rolle for os, og vand i form af regnvand er idag en udfordring og ressource i de klimaforandringer, vi oplever. I dette forløb, for de mindste skoleelever kommer, vi godt rundt om "Det livsvigtige vand".
Emner og fagligt fokus
Hovedfokus i forløbet er begrebet ”vand”, som belyses fra flere vinkler: Vand kemisk set, vands egenskaber, vands betydning for liv og vand i naturens vandkredsløb. Forløbet kommer også ind på klima, og hvordan regnvand er en ressource.
Program
Et besøg i REGNhytten varer 1 – 1½ time, og programmet er som følger:
- Velkomst
- Kort oplæg om vand
- Praktiske forsøg ved REGNhyttens modeller og forsøgsopstillinger
- Afslutning i plenum.
Kompetencemål
I de praktiske forsøg arbejder eleverne ved 5 forskellige stationer, som eleverne roterer imellem. Eleverne gennemfører selvstændigt små, enkle forsøg og reflekterer over resultaterne i grupperne. Hver elevgruppe når 3-4 små forsøg.
Forløbet knytter sig til FN´s verdensmål: 6,12,13,14
Husk påklædning efter vejret, da vi skal være både ude og inde.
Efter et besøg i REGNhytten vil eleverne have et øget kendskab til:
- Vands betydning for liv på jorden
- Vands tilstandsformer og kemiske egenskaber
- Vandets kredsløb
- Regnvand som ressource.
Forsyningsselskaberne i Danmark har i fællesskab udarbejdet hjemmesiden "Vandets Vej" https://vandetsvej.dk/
Her kan i både før og efter besøget finde inspiration til arbejde med emnet blandt andet under "Vand i hverdagen"
En GPS vil vise vej til Randers Centralrenseanlæg, da REGNhytten har samme adresse. I skal ikke ind på renseanlægget, men ind ved REGNhyttens p-plads.
REGNhytten har egen indgang. For enden af Ørneborgvej skal i dreje til venstre. Se efter REGNhyttens p-skilt.
Kommer i med offentlig transport, skal i stå af ved Engboulevarden og gå ned ad Kristrup Engvej til REGNhytten.
Bedst i perioden marts til november, da dele af forløbet er udenfor.
1-1½ time
Cykelparkering
Book et besøg gennem Vandmiljø Randers hjemmeside - se "Tilmelding"
Af hensyn til vores planlægning skal besøg bookes senest en uge før i ønsker at komme.