Esbjerg Bordtennis Klub - EBTK (1.-7. klasse)
Vi tilbyder skolerne introduktion til bordtennis, med instruktører, for elever fra 1.-7. klasse i vores lækre lokaler i skoletiden. Det er muligt at booke alle hverdage - dog kan tirsdage og torsdage tidligst være fra fra kl. 11.
I samarbejde med BordtennisDanmark tilbyder vi SUKIRU – Sjove lege og skills med bold og bat.
1 forløb, minimum 3 gange, varighed 1½-2 timer pr. gang.
For 2.-5. klasse er det også muligt at booke et Sukiru-forløb på skolen, hvor klubben lave forskellige bordtennisøvelser i klasselokalet eller andre tilgængelige faciliteter.
Bramming Klatre Klub (0.-10. klasse)
Vi tilbyder en række sjove og udfordrende oplevelser, hvor balance, styrke, koncentration og mod sættes i spil, når deltagerne skal prøve at klatre på den 9 meter høje væg i seler, eller på den 4,5 meter høje bouldervæg uden seler men med en tyk madras under, så man ikke slår sig, hvis man falder ned.
Deltagerne skal møde op i træningstøj og med rene indendørs sko, så sørger vi for resten.
Badminton Esbjerg (0.-4. klasse)
Badminton Esbjerg inviterer skolelever i 0.-4. klasse til en introduktion til badmintonsporten. I centrum vil være glæden ved at bevæge sig, leg med bold og ketcher og læring.
Vi forventer at hver klasse kommer 2-3 gange for at de får det bedst mulige grundlag for at lære badmintonsporten at kende.
Vi stillere trænere til rådighed, men forventer at lærere/pædagoger deltager aktivt.
Aktiviteten kan bookes alle dage i tidsrummet 8-13 efter aftale - aktivteterne kan finde sted i Det faglige Hus Badmintoncenter eller ude på skolerne.
En god start i skolen - kortere forløb
I dette forløb vil en dramalærer hen over 1 - 3 uger sammen med klasselæreren eller børnehavepædagogen arbejde med at etablere en god start for de nye elever ved hjælp af dramaøvelser- og aktiviteter, som bygger på leg, fantasi og indlevelse. Målet med forløbet er at skabe tryghed og tillidsfulde relationer, som eleverne kan bygge deres skolegang på.
Bliv Nissehjælpere af 1. grad!
Som sponsor af Nisseskolen glæder Svanerent sig til at byde 10 børnehaver/indskolingsklasse indenfor til en eventyrlig oplevelse.
Nu har din børnegruppe mulighed for at blive uddannet til nissehjælpere af 1.grad – så vi kan hjælpe Viborgs nisser med at være gode bynisser i december måned og sprede god julestemning i Viborgs gader og god julestemning hjemme hos sig selv.
Sprogfitness
Oplev en dag fyldt med energi, leg og læring, når Sprogfitness indtager Tronholmen i Randers og mange andre steder i landet i begyndelsen af maj. Gennem sjove bogstavlege, ordlege og sproglige udfordringer får eleverne trænet både krop og hjerne – og vigtigst af alt, de oplever glæden ved sprog og læsning. Kom og vær med til en dag, hvor sprog bliver levende!
Robottæmmer
Bliv robottæmmer – en legende introduktion til kodning! Kaos truer på biblioteket, og kun modige robottæmmere kan redde dagen! Gennem leg og bevægelse lærer eleverne de første grundprincipper i kodning og Computational Thinking (CT). Vi starter med at programmere vores egne kroppe, før vi kaster os ud i at styre de vilde robotter og tage på spændende eventyr. En sjov og engagerende introduktion til kodning, hvor logik og kreativitet går hånd i hånd!
På eventyr med Tornerose eller Klods Hans
Træd ind i eventyrets magiske verden! Gennem levende oplæsning og dialogisk formidling bringes eventyret til live! Bibliotekaren guider eleverne gennem historiens gentagelser og særlige kendetegn, mens vi sammen udforsker eventyrgenren. Hvordan ligner og adskiller denne fortælling sig fra andre eventyr? En inspirerende oplevelse, der styrker elevernes forståelse af fortællinger og deres magiske elementer!
Ved booking af tilbuddet, er det muligt at skrive, om klassen ønsker at låne et lille depot af eventyrbøger ifm. besøget.
Læsedag på skolen
Skal I lave en temadag om læsning eller markere den internationale bogdag på skolen, og har I svært ved at komme ind på biblioteket på grund af afstand? I så fald vil Randers Bibliotek gerne være med og kan deltage med diverse workshops f.eks.:
 
- Book talk
 - Skriveworkshop
 - Bogbusbesøg
 - Lille Frø
 - Andre sjove læseaktiviteter som "Vælg selv historien", "Bogbingo" m.fl.
 
Find rundt i biblioteket med Lille Frø
Tag med ind i Jakob Martin Strids finurlige univers. Efter en kort rundvisning i biblioteket læser bibliotekaren Lille Frø op på en levende og inddragende måde. Historien om Lille Frø, der eksplosivt ankommer til sin nye familie og hurtigt vinder deres hjerter – selvom hans opførsel bl.a. sender ham til skolepsykologen – bliver levende for eleverne. Herefter går de på opdagelse for at finde genstande fra historien gemt i bibliotekets rum. En sjov og interaktiv oplevelse, der giver både fortælling og biblioteket liv.