Digitale dilemmaer
Eleverne bliver introduceret til digital dannelse gennem et rollespil, hvor de skal følge fire elevers færden i de sociale fællesskaber. Undervejs skal de tage stilling til forskellige hverdagsdilemmaer omhandlende kommunikation, mobning, digitale fodspor og kildekritik.
Digital dannelse : Gode venner på nettet
Med udgangspunkt i Noa Maries 11-års fødselsdag udforsker eleverne, hvad det vil sige at være en god ven i både den fysiske og i den digitale verden. Gennem praktiske øvelser i billeddeling, ansigtsløs kommunikation og håndtering af digital mobning, lærer de vigtige regler for adfærd og sikkerhed online – alt sammen i firma-grupper, hvor samarbejde er i højsædet.
Det moderne gennembrud
Randers Kunstmuseum og Randers Bibliotek afholder et todelt forløb, hvor eleverne kommer til at forholde sig til nogle af det moderne gennembruds kunstnere og forfattere, som bidrog til samfundets udvikling i den sidste del af det 19. århundrede.
Gennem dialog og øvelser diskuterer vi, om de temaer, som fyldte dengang vedrørende familieforhold, kønsroller, ejendomsret, tro og demokrati, stadig er relevante at diskutere idag.
Det kildekritiske escaperoom
De fiktive elever Sally, Katrine, Basim og Magnus bliver spærret inde af deres lærer Ejnar. Kun ved kildekritik, at søge informationer og bruge sund fornuft, kan eleverne komme ud af det kildekritiske escaperoom sammen med de fire fiktive hovedpersoner.
Design Thinking med biblioteket
Design fremtidens bibliotek – din idé gør en forskel. I dette to-trins forløb introduceres eleverne til Design Thinking, hvor de gruppevis vælger en problemstilling på biblioteket. Et inspirerende, kreativt forløb med fokus på offentlighedens rum og problemløsning-
Første besøg:
Eleverne får en introduktion til Design Thinking-processen. Gruppevis vælger eleverne derefter en problemstilling på biblioteket, som de vil fokusere på, enten valgfrit, eller fra en pulje af ideer.
Book Talk: Du vælger selv! For 3.-4. klasse
Eleverne vil være en del af processen - de bevæger sig fysisk efter, hvilken bog de gerne vil høre om, og det kan være en vældig god motivationsfaktor for eleverne. Samtidig er det en lille demokratiøvelse. Det er nemlig flertallet, der bestemmer!
Book Talk Classic for 5. og 6. klasse
Dyk ned i bøgernes verden, hvor bibliotekarens entusiasme og spændende aktiviteter inspirerer til ny læselyst. I denne session veksler vi mellem bibliotekarens anbefalinger og elevinddragende aktiviteter. Der er desuden mulighed for en rundvisning på biblioteket samt tid til at finde de helt rigtige bøger at tage med hjem. Kom og bliv en del af en oplevelse, der åbner døren til utallige fortællinger!
Book Speed Date for 7.-10. klasse
Find din næste bog. Eleverne inviteres på speed dating, hvor de får bøger i hænderne inden for forskellige genrer og hører bibliotekaren anbefale de bedste bøger. En sjov og interaktiv session, der inspirerer til nye læseoplevelser.
Sov på savannen (overnatning)
Tag klassen med på en vildt spændende og lærerig overnatning tæt på dyrenes verden. Med Sov på Savannen får I mulighed for at komme på en “rigtig” lejrtur, hvor der tilberedes mad over bål og I sover i det fri. Konceptet er ideelt for skoleklasser, institutioner og spejdergrupper.
Sammen med jeres personlige guide ankommer I til jeres Camp. Her vil de nordamerikanske shelters eller de afrikanske Rangertelte være jeres hjem, under hele jeres ekspedition til Ree Park Safari.
Legeteket
Legeteket er bibliotekets samling af pædagogisk legetøj. Der er adgang for alle Esbjerg Kommunes indbyggere. Vi har lidt af hvert – og sikkert også det I har brug for som fagprofessionelle for de børn, I arbejder med.
Legetekets materialer understøtter og udvikler børns sproglige og motoriske evner og meget mere
I er velkomne i Legeteket i hele bibliotekets åbningstid, og vi vil forsøge at hjælpe jer så godt vi kan.