Analyseworkshop
På tværs af medier og materialer lægger samtidskunsten op til en række nye perspektiver på den tid, vi lever i. På analyseworkshoppen åbner vi gennem diskussioner og praktiske øvelsesforløb i fællesskab op for forståelsen af kunstværkerne på den aktuelle særudstilling.
Forløbet skræddersyes i samarbejde med underviseren og tilrettelægges og målrettes således til specifikke klassetrin og individuelle ønsker.
Som udgangspunkt er forløbet struktureret således, at eleverne først arbejder i mindre grupper i udstillingen, inden vi samles og laver en fælles gennemgang.
Opgaver til ungdomsuddannelserne
Det nyeste skud på stammen på Mit Vadehav er målgruppen 'Ungdomsuddannelser'. Opgaverne hertil har til formål at opfordre lærere og elever på ungdomsuddannelserne til at bruge Vadehavets kultur og natur som basis for egne forløb og opgaver.