Vikingemuseet og byvandring

Navn
Moesgaard

Besøg vikingemuseet på Bispetorv og træd ned i det oprindelige vikingetidens Aros, tre meter under nutidens gadeniveau. Hør bl.a. historierne om Harald Blåtands befæstning og skelettet, som blev fundet midt på gulvet. Få mere at vide om byens volde og indbyggerne i vikingetiden på stedet, hvor historierne foregik.

Forløbet afsluttes med en byvandring og gennem det gamle Aros’ gader fortælles den fascinerende historie om byens opståen og udvikling i vikingetid og middelalder.

Periode: vikingetiden; 800 evt. - 1050 evt.

 

Model United Nations Climate Conference

Navn
FN-forbundet

For gymnasieelever vil MUNCC med fordel kunne benyttes i kombineret undervisning i samfundsfag (eventuelt geografi) samt engelsk, da spillet foregår på engelsk. Det er forudsat, at alle deltagere forbereder sig på reglerne inden spillet samt den position, de repræsenterer. Spillet er beregnet til mindst 20 deltagere, men det er også muligt at afholde spillet med flere deltagere.
MUNCC er udviklet af erfarne spilledere i et samarbejde mellem FN-forbundets skoletjeneste og DanMUN med økonomisk støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Mini Model United Nations

Navn
FN-forbundet

For gymnasieelever vil MiniMUN med fordel kunne benyttes i kombineret undervisning i samfundsfag samt engelsk, da spillet foregår på engelsk. Det er forudsat, at alle deltagerne forbereder sig på reglerne inden spillet samt den position, de repræsenterer. Positionspapirer for de enkelte landes positioner vil være til rådighed. Undervisningsmateriale vil være til rådighed for læreren.

Spillet varer ca. fire undervisningstimer, og det er forudsat, at der inden spillet er afsat undervisningstid til at undervise i FN's sikkerhedsråd samt Israel-Palæstina-konflikten.

Marselisborg Slotspark – Kongefamiliens Århus

Navn
AarhusGuiderne

Kongefamilien  og  Marselisborg Slotspark

Hvorfra kommer navnet ’Marselisborg’? Hvem var de første kongelige sommergæster på Marselisborg slot?

Hør om slottets spændende historie og arkitektur med fortællinger om kongehusets – ikke mindst dronning Margrethes og Kong Frederik den 10.s relationer til Aarhus.

Hør også historien om Mindeparkens anlæggelse, om den Kgl. Danske Livgarde og vagtskiftet ved Marselisborg slot med fløjtespilleren, der marcherer forrest på skovstien.

Klar tale - med kroppen forrest

Navn
Aarhus Teater

Værksted i præsentation og formidling, på Aarhus Teater eller på din skole.

Skal dine elever holde oplæg og præsentere et fagligt stof for dine klassekammerater? Skal de til mundtlig eksamen (eller jobsamtale) og har du brug for nogle fif til, hvordan de bedre brænder igennem? Så kan dette kursus i præsentation og mundtlig formidling ved hjælp af skuespillerens værktøjer måske være noget for jer.