Eleverne skal med udgangspunkt i en gåtur i nærmiljøet få øjnene op for byggematerialer, deres egenskaber og brug.
Herefter undersøger eleverne, hvordan materialerne er blevet brugt gennem tiden i Vadehavsområdet.

Vadehavet rummer enorme mængder føde til fugle. Derfor stopper 10-15 millioner trækfugle årligt og raster (spiser sig til ny energi) på deres vej til ynglepladser nordpå eller retur til deres overvintring sydpå. Nogle af fuglene bliver også ved Vadehavet og yngler. Disse fugle kaldes ynglefugle, og de har brug for ro til at finde føde og tage sig af deres reder.

Endelig er det sommer på Hvidinggården år 980. Maverne mættes, og fadeburet fyldes igen med mælk, ost, æg, fisk, bær og grønt. Der er nok at se til i sommervarmen, og Alva, gårdens unge pige, slås tilmed med sine egne bekymringer. Det er godt, hun stadig har sin morfars fortrolighed, men nu har hun også brug for Hyldemors hjælp.

Foråret er en særlig hård tid ved folk og fæ på Hvidinggården år 980. Fadeburet er tomt, maverne knurrer og der er lang tid til næste høst. Især morfar er meget svag, og mens Alva forbereder en ganske særlig suppe, gør Harald en stor opdagelse i laden.

På Hvidinggården forbereder man sig til det store julegilde. Der er travlt i køkkenet, for områdets indflydelsesrige familier er inviteret, og nu gælder det om at gøre et godt indtryk og cementere sin position i samfundet. Rigtig meget afhænger af juletønden. Husfruens gærkrans blev stjålet netop som brygningen skulle sættes i gang. I al hemmelighed lånte hun Enderupgårds gærkrans, men kan gæsterne mon smage forskellen? Vil Hvidinggården falde i agtelse? Eller vil andre?

Vinteren står for døren på Hvidinggården ved Vadehavet år 980, og husfruen skal i gang med en af årets vigtigste opgaver: Brygning af gårdens velanskrevne juleøl. Men nogen har brudt ind i fadeburet og stjålet den vigtigste ingrediens...

Det er efterår på Hvidinggården ved Vadehavet i år 980. Folkene på gården har travlt med at fylde fadeburet op, så der er mad nok til alle hele vinteren. Men høsten var ikke så god som forventet...

Til denne opgave skal I bruge en udstoppet fugl. Helst én der har en række karakteristiske kendetegn, f.eks. en gravand, en gråand (andrik), en stor præstekrave eller en anden art, der har ”lidt at byde på” rent visuelt.

Vadehavet er fyldt med kiselalger, og med denne simple opgave kan I selv lave et fotosynteseforsøg, der tydeligt viser kiselalgernes iltproduktion.

Bunden af fødenettet i Vadehavet er kiselalgerne. Der findes op til 2,5 mio. af dem pr. cm2. De nyder godt af livet på bunden i det lave vand, hvor solen kan skinne på vaden.

Solens lys driver kiselalgernes fotosyntese, hvor de omdanner vand og kuldioxid til ilt og sukker (også kaldet glukose), som de bygger ind i deres celler. Fotosyntesen kan forsimplet skrives således:

Kuldioxid + vand -> sukker + ilt

eller

"Vikingernes Vadehav" er en lille filmserie, der fremhæver fire karakterers skæbne fra forskellige samfundslag i vikingetidens Ribe - krigeren Angantyr (som faktisk er en mytologisk person), handelsmanden Thorleif, håndværkeren Aage og trællen Asketud. De fire film varer 6-8 minutter hver og giver et godt afsæt til forståelsen af vikingernes liv ved Vadehavet og vikingetidens samfundshierarki generelt.