Hvordan kan børn og unge skabe forandringer?
I skolen lærer man om demokrati, politik, samfund og om hvordan man som voksen kan bruge sin stemmeret til at skabe forandringer i sin hverdag og i samfundet generelt. Men hvis man som barn eller ung i Aarhus Kommune gerne vil skabe forandringer i sin egen hverdag, kan man så overhovedet det? Og, hvis man kan, hvordan gør man det så, og hvem skal man kontakte for at få hjælp til at skabe forandringerne? Dette er alle sammen spørgsmål, som dette undervisningsforløb giver svar på.
Hvordan kan børn og unge skabe forandringer?
I skolen lærer man om demokrati, politik, samfund og om hvordan man som voksen kan bruge sin stemmeret til at skabe forandringer i sin hverdag og i samfundet generelt. Men hvis man som barn eller ung i Aarhus Kommune gerne vil skabe forandringer i sin egen hverdag, kan man så overhovedet det? Og, hvis man kan, hvordan gør man det så, og hvem skal man kontakte for at få hjælp til at skabe forandringerne? Dette er alle sammen spørgsmål, som dette undervisningsforløb forhåbentligt kan gøre eleverne klogere på.
Grafik, design og trykmetoder - Lasertryk.dk
Besøg et trykkeri, og giv dine elever et indblik i hvordan det de lærer i billedkunst bruges i virkeligheden
I dette forløb til billedkunst "Grafik, design og trykmetoder" arbejder eleverne med briktryk og linoleumstryk, hvor de skal lære om lag-på-lag tryk, og hvordan man kommunikerer et visuelt budskab. Klassen skal undervejs i forløbet besøge et trykkeri eller en grafisk virksomhed, hvor de bliver klogere på, hvordan man arbejder med grafisk design samt hvilke forskellige trykmetoder, der bliver anvendt i en design og/eller trykproces.
Tal i butikken, besøg BR Storcenter Nord
Er du matematiklærer og vil gerne vise dine elever, hvordan matematik bruges i den virkelige verden?
- BR Storcenter N er fuldt booket ind til august 2025!
- OBS! BR tager ikke imod besøg i perioden 1. nov.-1. jan.
Naturfagsmaraton
Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb i matematik, håndværk og design og natur/teknologi for elever i 5. og 6. klasse. Naturfagsmaraton giver elever og lærere erfaring med undersøgende og praktisk undervisning, hvilket øger elevernes interesse og motivation for de naturvidenskabelige fag.
Folkedans på skemaet
Vi sætter gang i forsamlingen med instruktion af an lang række forskellige folkedanse og gør det i en festlig og afslappet atmosfære. "Duo Kapela" spiller traditionel musik fra bl.a. Danmark, England, Polen, Frankrig og Balkan og instruerer i bl.a. balkan-kædedanse i skæve taktarter, polsk klappedans, engelske rækkedanse med fart over feltet og gamle danske kreds-/ kvadrilledanse og sanglege.
Model United Nations Climate Conference
For gymnasieelever vil MUNCC med fordel kunne benyttes i kombineret undervisning i samfundsfag (eventuelt geografi) samt engelsk, da spillet foregår på engelsk. Det er forudsat, at alle deltagere forbereder sig på reglerne inden spillet samt den position, de repræsenterer. Spillet er beregnet til mindst 20 deltagere, men det er også muligt at afholde spillet med flere deltagere.
MUNCC er udviklet af erfarne spilledere i et samarbejde mellem FN-forbundets skoletjeneste og DanMUN med økonomisk støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Digital Dannelse i 4. klasse
Der tilbydes en gratis workshop til alle 4. klasser i Aarhus kommune. Workshoppen har til formål tidligt at lære børnene at gennemskue sociale netværk online, så de udvikler en personlig, social og demokratisk robusthed. Dermed kan de forholde sig kritisk og træffe kvalificerede valg, der bygger på egne og samfundsmæssige accepterede demokratiske værdier online. Workshoppen berører temaerne: Online fællesskaber, digitale fodspor, privatindstillinger, billeder og videoer, sprog og misforståelser og kildekritik.
Basketball i skolen
Inkluderende bevægelse for alle børn
Børnebasketfonden arbejder ud fra en undervisningsplan på seks gange, og vi laver gerne længere forløb. Vores primære fokus er, i samarbejde med idrætslærerne, at give eleverne en god oplevelse af, hvad man kan lære med en bold. Heri indgår færdigheder som at kaste, gribe og drible. Vi arbejder grundigt og systematisk med læring af de grundlæggende færdigheder - og har oparbejdet en god erfaring med, at alle elever opnår et stort udbytte, samtidig med at de bevæger sig en masse og har det sjovt.
Mit hood - på opdagelse i mit område
OBS: Dette er ikke en workshop, men et undervisningsmateriale I selv kan bruge i klassen.
I skolen lærer man om andre lande og folkeslag, men kender I egentlig jeres eget område? Børnekulturhuset har udviklet en notesbog til download, så eleverne enten enkeltvis eller i grupper kan gå på opdagelse i jeres område omkring skolen. Sanserne kommer i brug, når eleverne skal mærke, hvilke materialer, husene er bygget af, lave gnidetryk og komme med bud på deres eget yndlingssted. Notesbogen kan bruges i et tværfagligt samarbejde mellem dansk, historie og billedkunst.