Med Valdemar på jagt
Digerne ved Digehytten - på egen hånd
Digerne ved Digehytten
Digehytten - på egen hånd
Havet som økosystem
Elevernes egne undersøgelser af havet nær kysten er central. Med veste og waders undersøger de et område på det lave vand, både for dyreliv og makroalger. Undersøgelse af biotiske faktorer kan suppleres af undersøgelser af de abiotiske. Desuden er det oplagtat arbejde med bæredygtig fødevareproduktion med udgangspunkt i muslinger og/eller tang.
Strand og hav
Med en gåtur på stranden og evt. et rørebassin med dyr fra det lave vand undersøger vi havets dyreliv. Forløbet kan kombineres med et tema om mønstre, former og farver, eller eleverne kan lave landart med strandfund. Vi kan evt. fiske efter krabber (bedst juni-september), smage på rejer eller tang eller arbejde med stentyper.
Udforsk stranden og livet på det lave vand
Vi undersøger naturvejlederens fangst af krabber, småfisk, rejer og hvad der ligger på stranden. Måske koger og smager vi en hjemmefanget reje, leger med vandet, imiterer dyrene eller laver strandkunst. Mulighederne er mange, og forløbet tilpasses jeres ønsker og behov.
Blæret tang! Kend mig og spis mig...
Forløbet giver eleverne viden om, hvad tang er og hvilken rolle den spiller i havet. Forløbet introducerer dem til almindelige danske arter af tang.
Vi kan også sætte fokus på tang som tilsætning i fødevarer. Eleverne bliver klogere på, hvilke egenskaber tang har og vi undersøger, hvilke fødevarer og kosmetiske varer tang indgår i.
Evolution
Med udgangspunkt i en eller flere dissektioner af dyr får eleverne kendskab til principperne i evolution og arters tilpasninger. Der kan desuden indlægges øvelser, hvor eleverne arbejder med sammenhæng mellem fugles næb og fødevalg eller sammenhæng mellem camouflagestrategi og overlevelse. Her gør vi brug af skolens dyresamling. Forløbet tilpasses alderstrinnet.
Haven i havet - fællesfagligt naturfagsforløb
Haven i havet er et nationalt naturfagsforløb til udskolingsklasser, og det beskæftiger sig med regenerativ fødevareproduktion i havet. Forløbet er målrettet den fællesfaglige naturfagsprøve og taler direkte ind i fokusområdet “produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget”. I Vejle har naturvejlederne i B&U og Økolariet i samarbejde med foreningen Vejle Fjordhave tilrettelagt en række undervisningsforløb med udgangspunkt i undervisningsmaterialerne fra Haven i Havet. Undervisningsforløbene foregår ved fiskerlejet Brønsodde på nordsiden af Vejle Fjord.