Situationsrollespil – Antimobberi

Navn
Gweneth Greenwood

Oplev en verden af situationsrollespil, der fremmer forståelse og samskabelse i konfliktsituationer med fokus på antimobning.

Deltagerne opdeles i grupper og arbejder med et emne, hvor de skaber et teaterstykke på max. 5 minutter om en kritisk situation (enten selvvalgt eller noget jeg har valgt). 

Herefter udvikler de et nyt situationsspil, der viser, hvordan situationen bør håndteres. 

På denne måde får børnene mulighed for at italesætte og kropsliggøre svære situationer fra deres hverdag, hvilket styrker fællesskab og empati.

Ham der Jesus

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.

De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, han efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal f.eks. ikke ”kaste perler for svin”, man må ”skille fårene fra bukkene”, og det kan være svært ”at komme igennem nåleøjet.”

Kom frit frem

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

 

Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommens historie? Hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder i den vestlige kulturkreds? Og hvad står der egentlig om det i de bibelske tekster og kristne kilder?

Dette projekt zoomer ind på kvinder og fortolkninger af deres rolle, plads og betydning i kristendommen og dens historie. I projektet arbejder eleverne undersøgende og historisk-kritisk med kilder, kontekst, og kvindeskikkelser. Der arbejdes både med et historisk overblik og med at belyse forskellige perioders blik på kvinder.

Få øjnene op for billedlitteratur

Vi skal sammen åbne øjnene for graphic novels og billedfortællinger. 

Billedlitteraturen gemmer på gode historier, der venter på at blive opdaget. Med dette skoletilbud vil vi invitere eleverne ind i en verden af billeder og litteratur. 

Vi skal snakke om billedlitteratur, opleve den på egen krop og lave en øvelse, som man kan arbejde videre med efterfølgende.

Få øjnene op for billedlitteraturen, og få redskaber til at arbejde med den efterfølgende. 

Indtryk, aftryk og udtryk

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Hvilken betydning har ens natursyn for, hvordan man navigerer i naturen, og hvad sker der egentlig, hvis man tager ud i naturen og oplever den? Ikke for at måle, veje og beherske den, men for at sanse og mærke den. Det og meget mere skal eleverne undersøge i dette forløb, hvor løftede pegefingre og klimaskam ikke får plads.

Boghygge

Kom til en hyggelig snak om billedbøger

Billedbøger kan mange ting. De kan åbne verdner, besvare spørgsmål, inspirere, skabe undring, smil og meget mere. 

Vi inviterer til en snak om billedbøger med børnene. 

Efter arrangementet har børnene mulighed for at få oprettet lånerkort og blandt andet låne bøgerne fra arrangementet. Udfyld denne: https://www.aakb.dk/opret-bruger + medbring sygesikringsbevis. 

LYSlevende

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Lys er et grundsymbol, som findes overalt: I religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb.

I dette forløb skal eleverne indledningsvis på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende.

Rim, krop og hop

Det er sjovt at lære, når man har kroppen med. Her skal eleverne bruge både hjernen og benene, når de besøger børnebiblioteket. Vi leger forskellige sproglege og går på opdagelse i bogstaver, ord, rim og sprogsjov med hele kroppen. 

Litterære lykkeposer

Har din klasse brug for læseinspiration? Så er dette det helt rigtige tilbud. I dette forløb besøger I Dokk1 to gange. Første gang bliver eleverne interviewet om deres læsevaner (se datoer herunder). Herefter laver vi en pose med bøger til hver elev, som er specielt udvalgt til dem. Bøgerne låner i ca. 2 måneder, hvor I i den periode afsætter tid til læsning i klassen + snakker om fritidslæsning. Vi aftaler sammen en dato, hvor I kommer tilbage til Dokk1 med bøgerne til en evaluering. 

House of One

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

I hjertet af Berlin er House of One ved at blive opført. Ideen er en storslået bygning med en synagoge, en kirke og en moske under samme tag, og samtidig et hus der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.

Med afsæt i House of One og scenariedidaktiske greb skal eleverne arbejde med religiøse bygninger og til sidst selv skitsere en bygning, som rummer en synagoge, en kirke og en moske.