Undersøg biodiversitet

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

En naturvidenskabelig undersøgelse af et områdes biodiversitet kan inkludere observationer/optællinger af planter og dyr, temperaturmålinger og estimater af lysforhold. Evt. kan flere nærliggende lokaliteter sammenlignes, og eleverne kan komme med bud på, hvilke forhold der øger biodiversiteten.
Gode lokaliteter er de større skove, søer/vandhuller, Haraldskær, Runkenbjerg og Randbøl Hede.
Forløbet kan være en forberedelse på at skabe vildere områder på skolens areal.

Med Ronja og Birk i skoven

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Med udgangspunkt i historien om Ronja Røverdatter oplever vi på egen krop, hvordan man klarer sig i naturen og bruger naturens materialer. Forløbet kan involvere spiselige urter, simpel bålmad, sanselege med mere.

Evolution

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Med udgangspunkt i en eller flere dissektioner af dyr får eleverne kendskab til principperne i evolution og arters tilpasninger. Der kan desuden indlægges øvelser, hvor eleverne arbejder med sammenhæng mellem fugles næb og fødevalg eller sammenhæng mellem camouflagestrategi og overlevelse. Her gør vi brug af skolens dyresamling. Forløbet tilpasses alderstrinnet.

Haven i havet - fællesfagligt naturfagsforløb

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Haven i havet er et nationalt naturfagsforløb til udskolingsklasser, og det beskæftiger sig med regenerativ fødevareproduktion i havet. Forløbet er målrettet den fællesfaglige naturfagsprøve og taler direkte ind i fokusområdet “produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget”. I Vejle har naturvejlederne i B&U og Økolariet i samarbejde med foreningen Vejle Fjordhave tilrettelagt en række undervisningsforløb med udgangspunkt i undervisningsmaterialerne fra Haven i Havet. Undervisningsforløbene foregår ved fiskerlejet Brønsodde på nordsiden af Vejle Fjord.

10. Snit din egen snittekniv

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Kniven har altid været et uundværlig redskab for mennesket, hvad enten den skal bruges til at partere et dyr, snitte en snobrødspind eller en ny ske. Men hvordan laver man en kniv, hvordan skal skæftet være og kan man overhovedet selv lave sådan en?

Vi skal designe skæftet, hvordan mærkes det optimale skæfte, skal det være stort eller lille? Efter designfasen skal vi snitte et skæfte i friskt træ, med et rigtigt knivsblad.

13. Book en Kriblekrable-kasse.

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Ta' ungerne med ud på opleverser i Kriblekrableverdens vidunderlige univers. Vi har en masse Kriblekrable udstyr, der er pakker i smarte kasser. Her er alt hvad du skal bruge for at kunne komme igang med at undersøge de mange spændende Kriblekrabledyr.

I kasserne er der:

Lupper

Fotobakker

Dåselupper

Terrarier

Bestemmelsesdugen

Opslagsbøger

Inspirationsmappe med spændende aktiviteter

og en masse andet!

Der findes to kassetyper, et til landdyr og et til vandhul.

07. KribleKrable - Vandhulsundersøgelse

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Der findes mere end 40.000 arter af planter, dyr og svampe i Danmark. Ingen kender dem alle. Men ved at tælle ben, antenner og øjne, se på former, farver og størrelser kan man sammenligne dyrearterne og se de små forskelle og ligheder, der viser hvilken art det er!

Vi skal lave vandhulsundersøgelser, hvor vi undersøge hvor mange forskellige dyr vi kan finde og hvor forskellige de er! Derudover kigger vi på forskelligheder og ligheder med dyr på land

06.KribleKrable - bioblitz og forskelligheder

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Der findes mere end 40.000 arter af planter, dyr og svampe i Danmark. Ingen kender dem alle. Men ved at tælle ben, antenner og øjne, se på former, farver og størrelser kan man sammenligne dyrearterne og se de små forskelle og ligheder, der viser hvilken art det er!

Vi skal lave en bioblitz, så vi kan se hvor mange forskellige dyr vi kan finde og se hvor forskellige de er!