Fødekædekasteleg

Navn
MitVadehav

Børnene får bevæget sig, mens de kaster til måls efter skilte med billeder af forskellige dyr fra Vadehavet. Hvis man er en sæl, skal man ramme en fisk. Er man en fisk, skal man ramme en sandorm osv.

Lær om strandskaden og præstekraven

Navn
MitVadehav

Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i børnehaven og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så børnene kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Sælfangeleg

Navn
MitVadehav

Lav en bane med to "baser" et stykke fra hinanden. I den base står en fiskemoder og kalder sine unger hjem (de står i den anden base). Mellem ungerne og moderen står der to sæler/fangere på vagt. Når remsen er færdigsagt, så løber ungerne hjem til moderen og forsøger ikke at blive fanget. De, som bliver fanget, er medfangere/sæler i næste runde. Legen fortsætter indtil der ikke er flere fisk.
I skal bruge et stort område ude eller inde.

Find fugle og fjer - lav en uro

Navn
MitVadehav

Tag på tur til Vadehavet, kig på fugle og saml fjer.

Fuglene er de eneste dyr, som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn og dannes i huden ligesom hår hos pattedyr.
Der findes flere forskellige typer af fjer, fx halefjer, svingfjer, dækfjer og forskellige slags dun.
Efter turen kan I læse om fjer på faktaark, lave en lille tegneserie og en fjeruro.

Lær om sæler ved Vadehavet

Navn
MitVadehav

Har du været ved Vadehavet, har du måske set sælerne på sandbankerne.
I arbejdet med denne opgave vil børnene få kendskab til den spættede sæl og gråsælen. Begge arter findes i det danske Vadehav. Der er opgaver til at arbejde hjemme i børnehaven og ude ved Vadehavet.

Der er grublebilleder, faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe. Det er muligt at komme til at se sæler i naturen nogle steder ved Vadehavet, eller på Fiskeri- og Søfartsmuseet.