Med udgangspunkt i et tværfagligt forløb går vi på jagt efter trolde og spor efter dem. Gamle trolde kan gå i ét med træer og sten, men indimellem kan man stadig ane deres ansigtstræk. Vi bruger fantasien og finder troldeansigter, leder efter spor fra trolde og taler om, hvordan troldene lever. Måske laver vi selv troldeansigter med ler og arbejder sprogligt med deres levevis og familieforhold – her kan lægges vægt på brugen af navneord, udsagnsord eller tillægsord.
Andre overnaturlige væsener kan inddrages efter ønske.

Eleverne træner deres naturfaglige observations- og undersøgelseskompetence, når de skal finde forskellige typer blomsterplanter, gruppere dem og arbejde med planternes opbygning og tilpasning. Forløbet kan efter ønske indeholde elementer fra dansk eller billedkunst, f.eks. faglig læsning og/eller billeddokumentation/-præsentation af udvalgte arter.
Forløbet kræver et område med forskellige blomsterplanter, f.eks. en eng eller en varieret, lysåben skov. Naturvejlederen kan være behjælpelig med at finde sådan et område.

Eleverne indsamler enkle og genkendelige urter og tilbereder dem til simple smagsprøver – måske smør, ost, te eller omelet. Undervejs har vi fokus på spiselige og giftige urter, på hygiejne og på aktiv deltagelse i tilberedningen af maden. Der kan inddrages bål, trangia og rygeovn efter behov.

Forløbet kan kombineres med at dissekere dyr (fx fisk eller fasaner) eller med at sanke urter (bedst fra april). Der må påregnes udgifter til råvarer.

Forløbet giver eleverne viden om, hvad tang er og hvilken rolle den spiller i havet. Forløbet introducerer dem til almindelige danske arter af tang.

Vi kan også sætte fokus på tang som tilsætning i fødevarer. Eleverne bliver klogere på, hvilke egenskaber tang har og vi undersøger, hvilke fødevarer og kosmetiske varer tang indgår i. 

Vi går i skoven og kigger efter tegn fra nisser, ellefolk og andre sære væsener. Vi kan efter ønske enten holde os i fantasiens og det overnaturliges verden (f.eks. med fokus på danskfaget) – eller vi kan arbejde med naturvidenskabelige forklaringer og forskellen mellem tidligere tiders overtro og nutidens videnskab.

Forløbet kan også tilpasses en bestemt bog, I har arbejdet med, f.eks. "Ole og koglefolket" af Poul Dyrhauge eller Hulerikkerne-serien af Josefine Ottesen.

En naturvidenskabelig undersøgelse af et områdes biodiversitet kan inkludere observationer/optællinger af planter og dyr, temperaturmålinger og estimater af lysforhold. Evt. kan flere nærliggende lokaliteter sammenlignes, og eleverne kan komme med bud på, hvilke forhold der øger biodiversiteten.
Gode lokaliteter er de større skove, søer/vandhuller, Haraldskær, Runkenbjerg og Randbøl Hede.
Forløbet kan være en forberedelse på at skabe vildere områder på skolens areal.

Med udgangspunkt i historien om Ronja Røverdatter oplever vi på egen krop, hvordan man klarer sig i naturen og bruger naturens materialer. Forløbet kan involvere spiselige urter, simpel bålmad, sanselege med mere.

Med udgangspunkt i en eller flere dissektioner af dyr får eleverne kendskab til principperne i evolution og arters tilpasninger. Der kan desuden indlægges øvelser, hvor eleverne arbejder med sammenhæng mellem fugles næb og fødevalg eller sammenhæng mellem camouflagestrategi og overlevelse. Her gør vi brug af skolens dyresamling. Forløbet tilpasses alderstrinnet.

Forløbet kan indeholde et bredt fokus på vinterens kendetegn og årsager, praktiske målinger af vejr og temperatur, arbejde med dyrenes forskellige vinterstrategier, sporjagt i naturen og lege, der illustrerer udvalgte dyrs tilpasninger.

Kniven har altid været et uundværlig redskab for mennesket, hvad enten den skal bruges til at partere et dyr, snitte en snobrødspind eller en ny ske. Men hvordan laver man en kniv, hvordan skal skæftet være og kan man overhovedet selv lave sådan en?

Vi skal designe skæftet, hvordan mærkes det optimale skæfte, skal det være stort eller lille? Efter designfasen skal vi snitte et skæfte i friskt træ, med et rigtigt knivsblad.