Praksisfaglighed, lærersparring & elevforløb

Navn
AALskills

Lærersparring:

Få Søren ud til faglig sparring om jeres undervisning i håndværk og design eller madkundskab. 

Søren er sparringspartner, lærer, inspirator og håndværker i Aalborg Kommunes praksisfaglighedsprojekt. Han har fokus på henholdsvis H&D samt madkundskab, hvor der inddrages elementer fra hans baggund indenfor blandt andet Makerspace, sløjd, friluftsliv, IT, specialområdet og teambuilding. 

Dette projekt er todelt; denne del med sparring samt en del med undervisning med jer og eleverne. 

Workshop - Dansk Vegetarisk Forening

Navn
AALskills

Hvordan hænger vores madvaner sammen med klima, sundhed og biodiversitet? Det spørgsmål stilles i et nyt undervisningsprojekt, Mad for Fremtiden, der klæder elever i 6.-9. klasse på til at forstå madens rolle i den grønne omstilling.


Gennem en gratis workshop lærer eleverne at navigere i de store dilemmaer, der præger debatten om fremtidens fødevaresystemer. De får indsigt i madens klimaaftryk, arealforbrug og bæredygtighed – og ikke mindst mulighed for at prøve kræfter med plantebaseret madlavning.

Introduktion til Økolariet

Navn
Økolariet

I denne introduktion til Økolariet får I indsigt i forskellige aspekter af bæredygtighed og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. I vil lære, hvad begrebet bæredygtighed indebærer, og få en dybere forståelse af tankerne og idéerne bag Økolariet. 

Ligeledes fortælles hvordan Økolariet arbejder med at formidle bæredygtighed gennem interaktive oplevelser, sanseindtryk og udfordringer samt inspiration til at træffe valg i jeres dagligdag, der fremmer en mere bæredygtig livsstil. 

Introduktion til klimaforandringer

Navn
Økolariet

Få overblik og baggrundsviden om klimaforandringer gennem en bred introduktion til emnet. Emnet er i alle medier og bliver mere og mere påtrængende. Hvorfor ændrer klimaet sig, hvor har vi vores viden fra, og hvad kan vi gøre ved det? Samfundsfaglige problematikker berøres også, såsom udviklingen i den tredje verden samt politiske interesser.

Efter introduktionen går I på egen hånd rundt i Økolariets udstillinger. 

Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.

Bøf eller bønner

Navn
Økolariet

Undervisningsforløbet "Bøf eller bønner" handler om, hvordan kosten påvirker vores klode, og hvordan vi kan spise mere bæredygtigt og samtidig gøre noget godt for klimaet og naturen. 

Hovedbudskabet, som leveres af en af Økolariets undervisere i en intro på ca. 30 min. varighed er, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, for at det skal lykkes at nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Samtidig skal vi også have fokus på madspild, for når maden ikke bliver spist og smides ud, belaster produktionen af fødevarerne klimaet til ingen verdens nytte.