Mosens ofre
Med udgangspunkt i et af de bedst bevarede moselig, Grauballemanden, forsøger vi at finde ud af, hvem han var, hvordan han døde og hvorfor. Sammen undrer vi os over, hvad det vil sige at ofre i jernalderen. Hvad er forskellen på at være et offer for noget og et offer til noget?
Periode: Jernalder 500 fvt.- 800 evt.
1 time: som beskrevet herover
1½ time: Som forløbet på 1 time, men med mere fordybelse i de enkelte stop.
Her anbefaler vi forløbet på 1½ time.
Solens Folk
Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.
1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.
Forløbet kan også foregå på engelsk
I offermosen
Vejen til Holocaust
Antisemitisme er igen i fremmarch overalt i Europa. Derfor vedtog det danske folketing i januar 2022 ”Handlingsplan mod antisemitisme”. Planen har et meget stort fokus på undervisning af børn og unge, og Holocaust blev en del af Historiekanonen.
På Esbjerg Museum findes Holocaust UndervisningsCentret, som er et originalt og stærkt undervisningstilbud, der meget direkte involverer og engagerer eleverne.
Udviklingsproces om den åbne skole/udeskole
MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring tilbyder en skræddersyet udviklingsproces om udeskole, den åbne skole og undervisning i eksterne læringsmiljøer.
Med udgangspunkt i lokalområdet og de nærliggende faciliteter planlægger vi i samspil med repræsentanter for medarbejdere og ledelse et forløb over det antal gange, vi finder tilstrækkeligt – måske 3-5 forløb af hele dage/eftermiddage..
Tør I møde julens bæster?
Julen er fuld af hygge, traditioner og ritualer, som vi med glæde deltager i. Men sådan har det ikke altid været for vores forfædre. De vidste, at julen ikke kun var hjerternes fest men også smerternes fest. Det var den mørkeste tid på året, og man mente, at porten til andre verdener stod vidtåben. Sære, mystiske og skræmmende væsner stod klar til at tage sig af de uartige børn.
Nogle af de tidligere så farlige væsner kender vi i dag som en hyggelig og dejlig del af julen, f.eks. nissen og Lucia.
Påske på Det Gamle Rådhus
Påsken er en af de vigtigste kristne højtider, og hos MYRTHUE i Ribe kan I få indblik i nogle af 1800-tallets lege og traditioner. Gennem en fælles opstart præsenteres eleverne for 1800-tallets tro, overtro og traditioner i forbindelse med påsken. Forløbet foregår både i Ribes gader og på Det Gamle Rådhus.
Forfatterværksted: SUPERHELTE
Hvornår er man en superhelt? Og hvilke egenskaber skal man være i besiddelse af for, at man med rette kan kalde sig en superhelt?
Når vi har svaret på disse spørgsmål, skal vi skabe vores helt egne superhelte samt opdigte de historier, som vores superhelte skal være en del af.
Vi skal opfinde vores egne verdener, egne love og regler, og ikke mindst definere, hvad og hvem det onde omfatter, og hvad og hvem det gode består af.
Heltegerningerne finder vi på i fællesskab.
Middelalderbyen Vejle
Der findes mange fascinerende historier, oplevelser og hemmeligheder gemt i Vejles tidligere middelalderkerne. Eleverne kommer med vores museumsinspektør på en tur rundt i byen og oplever: Hvad var en by i middelalderen? Hvordan så byen ud dengang? Hvordan levede folk i middelalderen?
I dette udendørs undervisningsforløb guider en museumsinspektør eleverne gennem Vejles gamle bykerne, hvor de gennem fortællinger og historiske nedslag får et levende indblik i byens udvikling. Turen begynder enten ved Nørretorv, Borgvold eller Munkenes Teglovn på Søndermarken.
26. Adventure event for årgange eller afd.
Adventure event - er et koncept til større antal deltagende fx: årgange eller afdelinger, som vil have en anden form for aktivitet - fx et anderledes "skolernes motionsløbs" eller andet. hvad har I af ønsker og ideer?
Lad Natur- og friluftsvejlederen være jeres idegenerator for en anderledes aktivitetsdag i naturen, hvor vi i fællesskab for dette planlagt og afviklet udfra jeres ønsker og behov.