Globale gæstelærere
Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?
Grøn Safari
Grøn Safari er et tilbud til udskolingen i grundskolen, hvor eleverne lærer om FNs 17 verdensmål med særlig vægt på bæredygtighed, vedvarende energi og biodiversitet. Aktiviteten foregår på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr. Ydby i Sydthy.
Sol, jord og måne
Jorden drejer rundt om Solen, Månen drejer rundt om Jorden og de drejer alle om sig selv. Det kan være svært at forestille sig og holde styr på.
I denne workshop bygger eleverne deres egne modeller og får igennem forskellige aktiviteter og konkrete undersøgelser en aktiv oplevelse af, hvordan Jorden, Solen og Månen bevæger sig i forhold til hinanden.
Vi laver smykker af gevirer
Eleverne får indsigt i håndværksmæssige færdigheder og laver deres egne unikke smykker og nøgleringe mm. Samtidig får eleverne kendskab til de fire hjortearter, der lever i Danmark. Det drejer sig om råvildt, kronvildt, dåvildt og sikavildt.
Hver klasse kan søge maks et forløb pr. skoleår
En dejlig dag i naturen
Danmarks Jægerforbund kan tilbyde en dag med leg og læring i naturen.
Skab bæredygtig mode, besøg COZE AARHUS A/S
Er du H/D lærer fag og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden?
OBS: Tekstilvirksomheden tager kun i mod elever fra 6. – 9. klasse.
Grejbase ved Ørnereden
Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende.
Ønsker man at benytte shelteren ved grejbasen, skal denne bookes seperat fra grejbasen.
LEGO-Build the Change
Byg med LEGO klodser og vær med til at udtrykke håb og ønsker for fremtiden på en kreativ måde.
Børnenes stemmer er vigtige!
Derfor inviterer vi din klasse på biblioteket, hvor der skal bygges løsninger/opfindelser, der kan være med til at sætte et grønt og bæredygtigt aftryk på vores klode.
Design og byg et fly
Eleverne introduceres til nogle forsimplede designprincipper i forbindelse med at bygge et fly. Efterfølgende samler eleverne selv flyets krop og vinger. Efter prøveflyvning justerer eleverne tyngdepunkt på flyet. Eleverne præsenteres desuden for, hvordan en lasercutter virker.
Der er mulighed for, at klassen derudover introduceres til bibliotekets muligheder.
I forlængelse af besøger er der mulighed for eventuelt at spise medbragte madpakker.
Forløbet tilbydes i januar og februar 2026 på Gellerup Bibliotek.
Tilmelding: gellerupbibliotek@aarhus.dk
Påsken i billeder
Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i den bibelske fortælling om påsken. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet.
I forløbet kommer eleverne til at arbejde med påskens forskellige dage. Klasserne kommer på besøg på Aarhus Billed- og Medieskoles atelier, hvor en underviser vil hjælpe eleverne med at udtrykke påskens fortælling og temaer kunstnerisk.
Som afslutning på projektet afholdes en festlig fernisering i Domkirken mandag d. 23. marts 2026.