Skoleliv & børnearbejde i gamle dage

Navn
Museum Østjylland

Tag 150 år tilbage i tiden og hør om skolen den­gang – om overhøring og gennemgang af lektien, om pædagogiske midler, undervisningsmaterialer og om straf. Samtidig med skolen måtte mange børn hjælpe til med familiens økonomi som bude, barnepiger eller fabriksarbejdere. Eleverne inddra­ges aktivt i omvisningen, og vi skriver på tavler, beder fadervor og håber på, at ingen kommer i skammekrogen!

Reformation 1536 – byvandring med aktiviteter

Navn
Museum Østjylland

Tag din klasse eller din gruppe af konfirmander med på et forløb om Reformationen. Mens vi går gennem Randers’ gamle bykerne, leder vi efter spor fra Reformationen. Trosskiftet har haft stor ind­flydelse på magtforhold, samfund og kirke, og disse spor kan stadig ses i en gammel by som Randers. Formidleren har medbragt et mindre antal rekvisitter til at illustrere det kirkelige liv. Efter byvandringen slutter vi af på Slotspladsen, hvor vi spiller en omgang Reformations-Stratego.

Ruten er på knap to kilometer.

Middelalderens Mennesker – omvisning

Navn
Museum Østjylland

Randers er rig på fund fra middelalderen og spændende historier om de folk, der levede i Randers dengang. Besøg vores spændende udstilling Middelalderens Mennesker, hvor originale genstande fortæller om livet i mid­delalderen. Om byerne, om troen, om husene, om kønsroller, magtfordeling og klostrene og kirkerne. Eleverne bliver aktivt inddraget i samtalerne om fødsel, dåb, livsvilkår og døden. Alt efter målgruppen drages også naturvidenskabelige metoder, middelalderlitteratur og billeder ind i samtalerne.

Hvordan dufter middelalderen?

Navn
Museum Østjylland

Uld, røgelse og middelalderens krydderier fører eleverne tilbage i tiden. De dufter til middelalde­rens dagligvarer, og vi får en snak om, hvordan produktion af mad og drikke har ændret sig de sidste tusind år. Eleverne kan være iført tunge, uldne middelalderdragter, som nok skal give anledning til at kigge på, hvordan vores eget tøj og sko er anderle­des end tidligere.

På sporet af jøderne i Randers

Navn
Museum Østjylland

Tag dine elever på en byvandring i jødernes Randers. Jeres guide er app’en Useeum. Få historien om jødisk liv i synagogen og skolen, om arbejdsliv hos børstenbinderen og slagteren og om da Gestapo i 1943 arresterede de randrusianske jøder. Turen begynder på Rådhustorvet og slutter på Den jødiske Begravelsesplads.

På tur i tre verdensreligioner

Navn
Museum Østjylland

På tur i tre verdensreligioner - omvisning på Den jødiske

Begravelsesplads, Østre Kirkegård og det muslimske gravområde

Vi besøger et særligt område i Randers, der er sidste hvilested for medlemmer af ikke færre end tre verdensreligioner - jødedommen, kristendommen og islam. Vi synger en salme i kapellet, taler om religioners forskellige begravelsesritualer og besøger et udvalg af gravsten over kendte og ukendte randrusianere.

E-læring om oldtiden

Navn
Museum Østjylland

www.møde-med-oldtiden.dk

E-læring om oldtiden – få oldtiden ind i klasseværelset!

www.møde-med-oldtiden.dk er et spændende e-læringsmateriale om oldtiden – udviklet af Mu­seum Østjylland. Her får I spændende film og ar­bejdskort om stenalder, bronzealder og jernalder. Som noget helt unikt kan I få en af museets arkæ­ologer ind i klasseværelset over Skype.

Materialet ligger online på www.møde-med-oldtiden.dk

Livet ved Fjorden – en vild oldtidsudstilling

Navn
Museum Østjylland

Få en omvisning i Livet ved Fjorden, vores flotte og sanselige oldtidsudstilling. Udstillingen præsenterer fantastiske museumsgenstande fra Randersegnens oldtidsmennesker. Fra de første jægerfolk, der søgte til området efter sidste istid til de rige vikinger, der levede af egnens fede landbrugsjord, og som ind i mellem sejlede ud på handels- og plyndringstogter.

 

Østre Kirkegård – rundvisning med aktiviteter

Navn
Museum Østjylland

Tæt på midtbyen ligger Randers´ ældste eksisterende kirkegård. Vi besøger den 200 år gamle og smukke Østre Kirke­gård og hører om stedets historie. De mange gravsten fortæller hver deres personlige historie om kendte eller ukendte randrusianere og om, hvordan man i gennem to århundreder har begravet de døde. Undervejs synger vi en salme i kapellet, tegner gravsten og slår et smut omkring den jødiske begravelsesplads.