Let's Act! - Lad os handle!

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Let’s act! er en gratis, interaktiv og fleksibel læringsplatform. Her kan eleverne udforske temaer om menneskerettigheder, verdensmål og bæredygtighed.

Fem temaer

Eleven kan udforske fem overordnede temaer i deres eget tempo.

1. Vejen mod Agenda 2030. Eleven kan lære om, hvordan Agenda 2030 inviterer alle til at handle og bidrage til målene for bæredygtig udvikling.

31. Tømmerflåde ekspedition

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.

Tag med natur- og friluftsvejlederen på tømmerflåde ekspedition, og få en unik naturoplevelse i denne bygge- og sejladsproces.

Tømmerflådeaktivitet er en fremragende pædagogisk natur- og friluftsaktivitet, fordi den integrerer praktiske færdigheder, naturdannelse og person- og gruppeudvikling på flere niveauer. 

Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads. 

Verdensmål i øjenhøjde

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Der er 6 år til at FN’s 17 verdensmål skal være opfyldt.

Vi tager temperaturen på, hvor langt vi er kommet i mål, sammen med dine elever. To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og aktuelle cases, og vi bringer dine elever på banen, så de selv kan gøre sig refleksioner om, hvordan de kan tage del i løsningen.

Vi kan nemlig alle sammen være med til at gøre Verdensmålenes visioner til virkelighed.

Verdensmål i øjenhøjde inddrager fællesmål fra samfundsfag, geografi og giver et indspark til den almene dannelse.

Informationssøgning til opgaver og projekter

Navn
KulturRummet

I forløbet  lærer eleverne om vigtigheden af at være kildekritiske, når de færdes på internettet. De præsenteres for strategier til at lave målrettede søgninger på nettet og til at forholde sig kildekritisk til den information, de møder. 

Eleverne præsenteres for forskellige, brugbare databaser, målrettet aldersgruppen, som de kan bruge, når de skal søge information på nettet.  

Desuden introduceres eleverne for, hvordan man søger bøger frem og reserverer i bibliotekets database. 

Globale gæstelærere

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?

Let's Act! - Lad os handle! Lærerkursus

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Let’s act! er en gratis, interaktiv og fleksibel læringsplatform. Her kan eleverne udforske temaer om menneskerettigheder, verdensmål og bæredygtighed i deres eget tempo.

Let’s Act! indeholder temaer om næsten alting, der vedrører bæredygtighed. Fra global økonomi, den transatlantiske slavehandel, Silkevejen til planetære grænser, vippepunkter og Parisaftalen. Det betyder, at Let's Act! kan bruges i tværfaglige sammenhænge som fx temauger eller i timeløse fag og emner.

Lærerkurset giver en introduktion til platformen med smagsprøver på elevopgaverne.

 

Ska' vi lege?

Navn
Den Gamle By

Tag med på legetøjsmuseum og få sved på panden når vi leger gamle lege 

Hvordan legede børn i gamle dage? Eleverne kan gennem dette forløb få indblik i børns leg gennem historien. Vi går på opdagelse i Den Gamle Bys legetøjsmuseum, og ser hvad børnene legede med for over 100 år siden. Eleverne får undervejs mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder i forhold til børns vilkår, lege og legetøj dengang og i dag. Efter besøget på legetøjsmuseet går vi udenfor og leger gamle lege (eller indenfor hvis det regner).