Hvis du strejker, bliver du fyret!
Hvordan påvirkede bomuldsspinderierne Vejles udvikling – og hvilke spor har arbejdernes kamp sat i det samfund, vi kender i dag?
I dette engagerende undervisningsforløb oplever eleverne industrialiseringens Vejle helt tæt på.
Med Spinderihallerne som historisk ramme lærer de om arbejdernes vilkår omkring år 1900, og stilles over for nogle af de valg og dilemmaer, datidens spinderitøser måtte tage stilling til.
'Lidt arbejde skader ikke!'
Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?
I undervisningsforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ dykker vi med eleverne ned i livet som arbejderbarn i 1900-tallets Vejle.
Konstruerede virkeligheder
Billeder er et kraftigt medie, der både forfører og provokerer os til at forholde os til den verden, vi lever i. Guldalderens landskabsmalerier ligner virkeligheden. Men tidens malere var mestre i billedmanipulation. Sammen med eleverne undersøger vi hvordan billedkonstruktioner i kunst og visuel kultur er med til at påvirke vores opfattelse af den virkelighed, vi lever i.
Middelalderbyen Vejle
Der findes mange fascinerende historier, oplevelser og hemmeligheder gemt i Vejles tidligere middelalderkerne. Eleverne kommer med vores museumsinspektør på en tur rundt i byen og oplever: Hvad var en by i middelalderen? Hvordan så byen ud dengang? Hvordan levede folk i middelalderen?
I dette udendørs undervisningsforløb guider en museumsinspektør eleverne gennem Vejles gamle bykerne, hvor de gennem fortællinger og historiske nedslag får et levende indblik i byens udvikling. Turen begynder enten ved Nørretorv, Borgvold eller Munkenes Teglovn på Søndermarken.
Rejseleg til Vikingetiden.
Rejseleg på et flyvende tæppe til Vikingetiden.
Vejle Musik- og Kulturskole tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama.
På et usynligt “flyvende” tæppe rejser eleverne samme med en dramalærer, tilbage til vikingetiden. For hvordan levede man i vikingetiden, hvordan mon en viking så ud, hvad oplevede de og snakkede om? Gennem børnenes egen fantasi omkring vikingetiden, dramatiseres en samskabende fælles historie. Måske møder de Harald Blåtand, måske skal de sejle til England, hvem ved, kun fantasien sætter grænser.
Kulturhistorie på Hjarnø
På en gåtur rundt på den lille ø finder vi en stor mængde kulturhistoriske spor – lige fra stenalderbopladser til skibssætninger og særlige gravstene. Vi skal også opleve øens fine fugleliv, høre om den strandede kaskelot og vide mere om den nyligt opdagede guldskat.
OBS 1: Der må påregnes udgifter til transport, herunder færgebillet. Skolen arrangerer selv transport.
OBS 2: Turen kræver flere lag tøj, også om sommeren. Der er ikke ly eller læ på turen.
Istidstur i Vejle Ådal
Eleverne kan på egen krop opleve landskabets elementer og få indtryk af landskabsdannelsen, når vi bevæger os på randmorænen, gennem tunneldalen og op på den falske bakke Runkenbjerg. Den røde tråd i turen er menneskets udnyttelse af landskabet – fra stenalderbopladser over vandmøllerne til de moderne dambrug. Undervejs arbejder vi med kortforståelse gennem små opgaver.
OBS: Forløbet varer 4-5 timer og er en ret krævende vandretur, der typisk tilrettelægges fra Tørskind Grusgrav til Bindeballe Købmandsgård – gennem noget af Vejles smukkeste natur.
22,1. Ribbådssejlads:Sælsafari eller søsport
Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.
Tag med natur- og friluftsvejlederen på vandet, og få en unik naturoplevelse i vores fede ribbåd, hvor der kan laves søsportsaktivitet og/ eller sælsafari og naturkulturformidling.
Dette kan foregå rundt i hele Limfjorden og Krik Vig, Thyborøn kanal og Vesterhavet, hvis det er forsvarligt ift. vejret.
Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads.
26. Adventure event for årgange eller afd.
Adventure event - er et koncept til større antal deltagende fx: årgange eller afdelinger, som vil have en anden form for aktivitet - fx et anderledes "skolernes motionsløbs" eller andet. hvad har I af ønsker og ideer?
Lad Natur- og friluftsvejlederen være jeres idegenerator for en anderledes aktivitetsdag i naturen, hvor vi i fællesskab for dette planlagt og afviklet udfra jeres ønsker og behov.
36.I slangens tegn- evt supp.til teambuilding
Tag med natur- og friluftsvejlederen på spændende opdagelse og udfordringer "i slangens tegn", hvor I vil opleve en levende slange, og skal ud på en "samarbejds- og slange bane”, hvor alle eleverne går tæt sammen, som én lang ”slange”, og undervejs skal eleverne sanse sig frem og gætte på 3 sanseelementer/ opgaver: Duft til kanel, mærke på kogt makaroni, og lytte til muse lyde, hvilket de så til sidst bliver spurgte til, hvad de tror det var..?