Vi starter i Myrthuegårds køkkenhave, hvor vi finder spiselige plantedele og har fokus på rødder, stængler, blade, knopper, frø/frugter og på de enkelte plantedeles funktioner. Eleverne sanser udfordres ved at opleve, iagttage og undersøge havens planter.

I april og maj, hvor køkkenhavens frø er ved at spire, samler vi i stedet vilde planter.

Vi undersøger jordbunden og komposten for regnorm og anvender lup og iagttagelsestegning. Eleverne kan deltage i årstidens gøremål i køkkenhaven som at så, hente møg og kompost, luge og høste.

Forløbet er en kombination af fortælling og aktiviteter. Vi snakker om det, der skete, før mennesket opstod, og gennem aktiviteter erfarer eleverne, hvordan landskabet blev dannet omkring Myrthue. Der er hjemmearbejde på klassen, inden vi ses.

Efter en kort introduktion på Myrthuegård går vi i felten, så husk fornuftigt tøj!

Ude arbejder vi med:

• Den geologiske tidslinje
• Bjergarter/sten – dannelse og sortering
• Saale-istiden og Saale-bund- og randmorænen
• Landskabsdannelse

Tag med naturvejlederen på jagt efter nogle af skovens mindste dyr. 

Ved Smådyrsrummet i Guldager Plantage introduceres de forskellige hjælpemidler, vi bruger, når der skal fanges dyr, bl.a. insektsold, bestemmelsesdug og tovejsluppe.

Eleverne skal gruppevis fange og sortere dyrene, hvorefter vi snakker om deres levevis. 

Vi kan observere og tegne dyrene og blive klogere på deres levevis gennem bevægelse og leg.

For 3.-6. klasse: Vi arbejder også med nedbrydning i naturen, herunder nedbrydnings– og græsningsfødekæder.

I dette forløb kigger vi på planternes evne til at sprede deres frø. Forløbet foregår primært ude, men vi starter inde med at tage udgangspunkt i elevernes forhåndsviden, give dem ny viden og udlevere undersøgelsesark.

Eleverne skal dernæst på jagt efter frø og frugter ude. Når de har fundet forskellige slags, sorterer de efter, hvordan de tror, frøene bliver spredt. De afrunder øvelsen med at formidle deres viden.