Sov på savannen (overnatning)

Navn
Ree Park Safari

Tag klassen med på en vildt spændende og lærerig overnatning tæt på dyrenes verden. Med Sov på Savannen får I mulighed for at komme på en “rigtig” lejrtur, hvor der tilberedes mad over bål og I sover i det fri. Konceptet er ideelt for skoleklasser, institutioner og spejdergrupper.

Sammen med jeres personlige guide ankommer I til jeres Camp. Her vil de nordamerikanske shelters eller de afrikanske Rangertelte være jeres hjem, under hele jeres ekspedition til Ree Park Safari.

Bogvogterkursus

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Vi skal passe på den gode historie og dermed også bøgerne. En ødelagt bog, betyder at en god historie er forsvundet. Derfor har vi brug for en masse bogvogtere, der kan hjælpe os med at passe på bøgerne. Vi inviterer jeres børn ind til et kursus på elevernes præmisser.

Det bliver visuelt og sjovt. Alle elever der har været med, ved hvad hunde og syltetøjsmadder kan gøre ved bøgerne.

Jul på børnebiblioteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Hjælp biblioteksnisserne med at finde den gode julestemning igen!

Biblioteksnisserne Gniske og Gnaske er altid så glade i december måned. Deres julekuffert er fyldt med julestemning og hygge, men noget er galt. De har mistet den gode julestemning. Kom på biblioteket, og hjælp os med at finde den igen.

Der vil være julehistorier, julesange og garanti for julehygge.

Informationssøgning til opgaver

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Hvordan skriver man en god opgave?

Det er ikke let at svare på, men et godt udgangspunkt for en god opgave er arbejdet inden. Gennem oplæg og praktiske øvelser får eleverne indsigt i, hvor og hvordan de søger informationer – primært via internettet og bibliotekets hjemmeside. 

Efter formidlerens oplæg om søgeteknikker og kildekritik introduceres eleverne til en søgeprofil, som de skal udfylde med relevante kilder og materialer til deres opgave.

Efter forløbet er der afsat tid til udlån, hvor eleverne kan få hjælp til at låne bøger.

Dragedetektiven

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Dette forløb giver en legende introduktion til fantasygenren og er udviklet i et samarbejde mellem Fantasyfestivalen og Hv?m Story Hunt.

Ah - godt, I kom! I må være de mest modige dragedetektiver, siden I tør tage på sådan en farlig mission.

Biblioteket har i den seneste tid været tyranniseret af en drage, der stjæler bøger, men vi kan ikke finde ud af, hvem det er. I må hjælpe os! 

Robotter på bogmission

Navn
Randers Bibliotek

Tilbuddet indledes med en rundvisning på biblioteket, der har fokus på biblioteksrobotten Freja, der sorterer alle bibliotekets bøger. Herefter lærer eleverne selv at programmere micro:-bit-robotter, som skal bruges til at sortere velkendte bøger i forhold til litterære genrer.

Bliv bogbetjent

Navn
Randers Bibliotek

Efter en spændende intro, løser eleverne bogforbrydelser i par. Hvis de klarer sig godt, modtager de seje betjentklistermærker og bliver optaget i bogpolitiet!.

Fotosyntese og Respiration

Navn
Randers Naturcenter

Vi starter med en introduktion til fotosyntese og respiration. Herefter opdeles eleverne i 4 grupper og flytter rundt mellem 4 workshops.

Workshops:

  • Vi måler fotosyntese på planter med digitale hjælpemidler (PASCO)
  • Vi måler respiration på mus med digitale hjælpemidler (PACSO)
  • Vi ser på tværsnittet af et blad i mikroskop
  • Vi arbejder med nogle figurer der sikre at vi får emnet helt ind under huden

Vi slutter af med at eleverne gennemgår figurerne på klassen og får afklaret eventuelle spørgsmål