Motor Mille på Maskintur - Gravko

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Skal dine elever lære om hvordan man styrer en gravko, om forskellige gravkøer og hvad man bruger en gravko til? Motor Mille elsker store maskiner, og gravkøer er ingen undtagelse. Hun har bare aldrig lært at køre den. Så da gadens børn spørger om hun kan køre en gravko, ser hun sit snit til at få det lært. Det kræver både præcision og øvelse på en mini gravko, før man kan køre en af de helt store. 

Motor Mille på Maskintur - Skraldebil

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Skal dine elever lære om skraldebilen og hvordan den er opdelt? Motor Mille er vild med alle slags maskiner. Faktisk så vild, at hun også gerne vil lære at køre en skraldebil. Hun er derfor nødt til at lære at tømme gadens skraldespande og bagefter køre skraldet på forbrændingen. Det får hun to garvede skraldemænd til at hjælpe sig med, og det skal vise sig at være et spørgsmål om centimeter, om man kan køre en skraldebil. 

Motor Mille som skorstensfejer

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Skal dine elever lære om arbejdet som skorstensfejer? Motor Mille får lov at kravle højt op, når hun besøger en skorstensfejer for at forstå, hvordan de hjælper os med at rense skorstenene. Motor Mille får lov til selv at rense to store skorstene, og får øjnene op for, hvor seje skorstensfejere er, og hvorfor de egentlig har høj hat på. 

Motor Mille som politi

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Skal dine elever lære om arbejdet i politiet? Motor Mille elsker at hjælpe andre, og fortæller børnene om dengang hun sammen med en politimand og politihunden Elvis fandt en tyv, der var på spil og lærte, hvad man som politimand skal være god til.

Motor Mille på Maskintur - Asfaltudlægger

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Skal dine elever lære om arbejdet som asfaltudlægger? Motor Mille elsker store maskiner, men hun har aldrig prøvet at køre en asfaltudlægger. Hun tager derfor ud for at møde Margit, der lægger asfalt med en stor maskine på larvefødder. Det skal vise sig ikke at være helt nemt at styre sådan en, så asfalten ligger jævnt på vejen. Så Motor Mille må øve sig. 

Skolen som arbejdsplads

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Den skole eleverne færdes på hver dag er også en arbejdsplads for mange forskellige jobfunktioner. Eleverne skal nu undersøge den arbejdsplads, der hedder Skolen. At undersøge skolen som arbejdsplads giver eleverne mulighed for at gå på opdagelse på skolen og finde arbejdspladser overalt på skolen. De forskellige personalegrupper på skolen kan bruges til at belyse job og jobindhold, hvilke arbejdsopgaver har de forskellige. Måske har de arbejdsopgaver,som ikke er så synlige når vi færdes på skolen. 

Klimaforløb - sommerfuglen på legepladsen

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene viden, sanselige oplevelser og handlekompetence.

Forløbet og tilhørende kopiark kan downloades og bruges hjemme i institutionen.

Forløbet er udviklet af Kollerup Børnehus.

øjeBLIK - om at se hinanden

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

Hvad vil det sige at være usynlig? Hvad vil det sige at se hinanden? Og kan man ligefrem blive usynlig, hvis man ikke bliver set?

Sidstnævnte er sket for pigen Ninni, som optræder i mumitroldenes univers. I Tove Janssons Historien om det usynlige barn er Ninni blevet usynlig efter at have boet hos en slem dame. Hun bringes derfor til mumifamilien i håbet om, at Mumimor kan få hende gjort synlig igen. Mumimor opgiver faktisk opgaven undervejs, men ikke desto mindre kommer Ninni langsomt til syne i mødet med familiens blik på hende.

Vilde væsner og buttede basser

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

- Om engle til alle tider

Hvad laver englene egentlig? Og hvordan ser de ud?

Det har langt de fleste en forestilling om, og billedkunsten og den folkelige tradition har gennem tiden bidraget hertil: Engle der vandrer op ad himmelstiger, glansbilleder af buttede engle på honningkager og alle sammen med vinger på. 

Ungdommen nu til dags!

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

- Hvad er det gode ungdomsliv?

Ungdommen er skiftevis genstand for forherligelse og forbandelse. Meningerne står i kø, når det kommer til spørgsmålet om, hvad det gode ungdomsliv er – men hvad siger de unge egentlig selv?

Den norske forfatter Linn Skåber har skrevet en bog, der giver ungdommen stemme. Med udgangspunkt i interviews med unge mennesker har hun forfattet små tekster, der tager ungdommen alvorligt. Lisa Aisatos illustrationer går i dialog med teksterne.