Tingfinder-tur

Navn
KulturRummet

Vil I med på Tingfinder-tur? 

Med afsæt i materialet: "Tag på forundringstur - og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven", tager vi ud i naturen og oplever æstetikken. Alle dagtilbud i Thisted kommune har fået udleveret materialet. 

På turen har vi tre stop, hvor vi samler natur-materialer og laver smukke kunstværker. 

Klimaforløb - sommerfuglen på legepladsen

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene viden, sanselige oplevelser og handlekompetence.

Forløbet og tilhørende kopiark kan downloades og bruges hjemme i institutionen.

Forløbet er udviklet af Kollerup Børnehus.

Naturens Helte - besøg

Navn
Revas

Hvad er det nu med det affald?
Hvorfor har vi flere skraldespande?

Få besøg af en vaskeægte Naturhelt, og hør om affald i børnehøjde.

Forløbet er et 'to-go'-forløb, hvor Revas kommer til jeres institution.

Paradis

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

Paradis er et sted, som mange mennesker har hørt om og måske endda gjort sig forestillinger om. I bogen Paradis, der er skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Kamila Slocinska, hører vi om bedemanden, der hver dag snakker med de døde, inden lågene lægges på kisterne. Her dukker forestillingen om Paradis op som det sted, der har alt, hvad vi kan drømme om i det levende liv: elguitarer, blomster og unge mænd, der inviterer pigerne til fest.

Billedbogssnak

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Giv jeres børn en særlig oplevelse med en billedbog.

Vi dykker ned i billedbogen, det kan være med leg, sang og fagter. Måske I møder pruttepuder, fluesmækkere og blå blink.

Vi læser en af vores yndlingsbilledbøger, særligt udvalgt til de 0-3årige, hvorefter vi laver små sproglege. Vi bruger materialerne fra Sprogstart, et koncept udviklet til Bibliotekernes Sprogspor.

Forløbet er tilrettelagt til 4-5 børn.  

Book en bus

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Giv børnene en anderledes biblioteksoplevelse. Den lille bogbus kan bestilles af alle daginstitutioner og dagplejere i Esbjerg og Fanø Kommune. Vi kommer når det passer jer og har de materialer med, som I har brug for.

Vi kører lige til jeres institution eller samlingssted, hvor I sammen med børnene har mulighed for at bruge bogbussen. Vi tilpasser bussens indhold efter jeres ønsker, så har i en emneuge eller et projekt, så medbringer vi materialer der passer til.

"Fridas fødselsdag" på besøg hos jer

Navn
Affaldsskolen

Gennem en legende og dialogbaseret historiefortælling arbejder vi med affald og udvider børnenes begrebsverden og materialekendskab.
 
Med forløbet "Fridas fødselsdag" ønsker vi at skabe forståelse for, at det har stor betydning, hvordan vi skaffer os af med vores affald. 
Samt at vi ved at sortere vores affald kan være med til at skabe nye ting ud af affaldet, så naturens ressourcer ikke går tabt.

Aftryk fra havet

Navn
Børnekulturhuset

Dyk ned i en kreativ og eksperimenterende verden inspireret af havets dyre- og planteliv i denne spændende workshop, hvor vi bl.a. arbejder med fiskeaftryk. Med teknikken "Gyotaku", der stammer fra Japan, vil vi skabe spændende værker ved at lave tryk med fisk på papir eller stof. Børnene får mulighed for at udforske forskellige materialer og værktøjer, mens de lærer en gammel tradition, der kombinerer natur og kunst. Børnene kommer også til at udforske andre forskellige ting, bl.a.

Fjer og kragetæer

Navn
Børnekulturhuset

Børnekulturhusets kunstner Anne Katrine Graah Rasmussen kommer ud til jer med fugle under armen. Vi skal nemlig kigge på fugle, snakke om fugle og male med fugle ...næsten.

Vi bruger fjer som pensler og og laver kragetæer ud af piberensere, som kan lave sjove ruter på papiret. Vi skal eksperimentere med at lave spændende mønstre og fine lette tegninger.

01. Jagtsti - En opgavetur med jagt og natur

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Jagtsti består af en sti rundt i jeres områder, hvor der placeres forskellige poster som indholder aktiviteter omkring jagt og natur. Der vil både være noget sanseligt, røre ved pels, skyde med bue osv. Typisk foregår det som en rundtur i mindre grupper, på en rute jeg har sat op. Undervejs på gåturen vil der være forskellige opgaver og rekvisitter vi skal løse eller snakke om.