Mobilsupport AUH
Er du vild med computere og hardware? Vil du lære om drift af systemer i en stor organisation?
Mobilsupport AUH hører under Region Midtjyllands It-afdeling som samlet har tæt på 600 ansatte. Som erhvervspraktikant i Mobilsupport AUH vil du møde opgaver med drift og herunder support til 10.000 brugere på Aarhus Universitetshospital (AUH), opstilling af nyt hardware, flytning af udstyr, installation og konfiguration, hardware modernisering og diverse projekter som opgraderinger.
Velfærdsteknologi & Hjælpemidler
Er du interesseret i teknologi? Og i mennesker? Hos os kombinerer vi teknologi med de behov ældre eller mennesker med handicap har.
Velfærdsteknologi & Hjælpemidler arbejder med at hjælpe ældre og folk med handicap til at klare sig bedre i hverdagen med hjælpemidler. Vi arbejder også med at finde nye teknologier og er med til at udvikle robotter, teknologier og hjælpemidler.