PRIMÆRT materiale
PRIMÆRT materiale
PRIMÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'
SEKUNDÆRT materiale
Skole OL for indskolingen er en gratis online klassekonkurrence, som kører over fem uger i efteråret.
Klassekonkurrencen er for 0.-3. klasser fra hele landet og består af fem sjove aktiviteter, som klassen sammen prøver kræfter med i løbet af ugerne.
Skole OL for indskolingen er en let og fleksibel klassekonkurrence. For at deltage skal I blot tilmelde jer, indtaste jeres resultater i perioden (uge 43-47) og se finaleshowet.
Sådan gør I:
- Klassen har fem uger (uge 43-47) til at indtaste resultater for de fem aktiviteter. I bestemmer selv hvornår I laver hvilke aktiviteter og hvor mange aktiviteter i laver hver uge. Det kræver minimalt udstyr at være med.
- Indtast jeres resultater fra aktiviteterne i det virtuelle univers. Her kan I også uploade klassebillede, kampråb og dansevideo.
- Reservér 45-60 minutter, hvor I skal se finaleshowet. Det kræver en skærm og internetforbindelse.
De fem aktiviteter sætter fokus på:
- Bevægelsesglæde
- Klassefællesskab
- Basale idrætsfærdigheder
Eksempler fra Fælles Mål:
Idræt, efter 2. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'idrætskultur og relationer', hvor eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'krop, træning og trivsel', hvor eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet.
Idræt, efter 5. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'idrætskultur og relationer', hvor eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'krop, træning og trivsel', hvor eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel.
Skole OL for 0.-3. klasse kan bedst beskrives som sjove lege og stafetter, hvor klassens indsats sammen som et hold er i centrum. I aktiviteterne gælder det om som klasse at indsamle så mange point, som muligt.
Pointene taster I ind i det virtuelle univers, hvor pointene omregnes til såkaldte færdighedsbadges, som synliggør for eleverne hvilke kropslige færdigheder, de har haft i brug under de enkelte aktiviteter.
Som PRIMÆRT materiale længere nede på siden findes både lektionsplan samt link til aktivitetsbeskrivelser og FAQ.
Efter de fem uger afsluttes forløbet med et finaleshow, som I kan se ude i klassen, når det passer jer.
I showet hylder vi alle de klasser, der har været med, vi er aktive sammen og så kårer vi de klasser, der har samlet flest badges sammen.
For at skabe sammenhæng mellem besøget og elevernes læring i klasseværelset, er det en god ide at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter besøget.
Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Forløbet foregår på jeres skole.
Tilmelding foregår ved log in eller opret en profil på nedenstående link.
På din Skole OL-profil kan du se din klasses tilmeldinger, rette stamdata samt tilmelde klassen flere Skole OL-aktiviteter.