I vinter/forår 2026 inviteres ungdomsuddannelserne til en lærerig, sjov og udfordrende oplevelse i redskabsgymnastik.
Fra januar til juni kan der bookes et ledigt undervisningsforløb sammen med Aalborg Idræts Gymnastik.
Et forløb består af 1,5 times træning med fokus på grundlæggende motorik, kropskontrol og mod.
Eleverne arbejder med redskabsspecifikke øvelser og springtræning – bl.a. på spring over hest, forskudt barre, gulv og bomme.
Vi anbefaler at booke to besøg for at sikre progression og fortrolighed med redskaberne.
Træningen begynder med en basal motorisk opvarmning (rulle, trille, løbe, hoppe), efterfulgt af stationstræning på de forskellige redskaber. Undervisningen varetages af erfarne instruktører fra AIG og kan tilpasses både idrætsfaglige mål og elevernes niveau.
Der kan bookes besøg i Hal 3 ved Aalborg Stadion eller i redskabsgymnastikhallen på Eternitten.
For at aftale nærmere dato – skriv til projektleder@aig-aalborg.dk.
Forventninger til Jer :)
- Eleverne og lærerne skal være omklædte og klar til undervisning ved lektionens opstart.
- Der forventes 1-2 lærere per klasse/hold, som varetager det pædagogiske ansvar og som deltager aktivt i træningen.
- Du er velkommen til at kontakte instruktøren Maria, forud for forløbsstart hvis du har spørgsmål, opmærksomhedspunkter eller særlige ønsker. projektleder@aig-aalborg.dk
- At give du og din klasse en spændende start på et gymnastikforløb og/eller en god oplevelse som kan medvirke til trivsel i klassen.
- At eleverne får indblik i idrætsgymnastikken i autentiske omgivelser
- At eleverne oplever målrettet feedback på øvelserne.
Idræt: Arbejd med balance, koordination og kropsspænding gennem lege eller små øvelser i salen.
Biologi: Undersøg kroppens muskler og led, der er særligt aktive i spring og landinger.
Dansk/Engelsk: Lad eleverne reflektere over kropslige udfordringer – fx gennem korte refleksionstekster, videoanalyser eller interviews om motivation og mod.
Idræt: Planlæg et lille opvisningsforløb, hvor eleverne viser deres udvikling.
Samfundsfag/Psykologi: Diskutér samarbejde, risikovillighed og læring gennem bevægelse.
Vælg mellem:
Eternitten: Boeck-Hansens Vej 14, 9000 Aalborg
Stadionhal 3: Annebergvej 48, 9000 Aalborg
max. 2 besøg per klasse er gratis
Hvert besøg er for én klasse eller maksimalt 35 elever.
Har du flere klasser - skal der bookes flere besøg.
Vælg mellem:
Eternitten: Boeck-Hansens Vej 14, 9000 Aalborg
Stadionhal 3: Annebergvej 48, 9000 Aalborg
Ved tilmelding gives samtykke til, at instruktøren og Sundhed & Kultur kan benytte de angivne kontaktoplysninger i forbindelse med den pågældende aktivitet.