Litteratur på hjul
Hver fredag kl. 9-14 kan folkeskoler, friskoler, privatskoler og SFO'er booke vores Kulturbus fyldt med bøger til et besøg på skolen.
Bussen kommer rullende med en masse spændende materialer, fag- og skønlitteratur, som eleverne kan gå på opdagelse i og låne med hjem.
Besøget kan enten være elevernes egen tid, hvor de finder og låner bøger. Eller besøget kan være en kombi mellem tid til at låne og en booktalk, hvor en børnebibliotekar medbringer og fortæller om et udvalg af bøger til aldersgruppen, som inspiration til elevernes lån.
Globale gæstelærere
Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?
Mål for forandring
Det aktive og engagerende undervisningsforløb Mål for forandring giver eleverne kendskab til de 17 konkrete mål og udfordrer dem til at tage del i at opfylde dem ved at skabe små forandringsprojekter i deres eget nærmiljø.
Indhold
Undervisningsmaterialet består af 3 dele som kan afvikles uafhængigt af hinanden:
Let's Act! - Lad os handle! Lærerkursus
Let’s act! er en gratis, interaktiv og fleksibel læringsplatform. Her kan eleverne udforske temaer om menneskerettigheder, verdensmål og bæredygtighed i deres eget tempo.
Let’s Act! indeholder temaer om næsten alting, der vedrører bæredygtighed. Fra global økonomi, den transatlantiske slavehandel, Silkevejen til planetære grænser, vippepunkter og Parisaftalen. Det betyder, at Let's Act! kan bruges i tværfaglige sammenhænge som fx temauger eller i timeløse fag og emner.
Lærerkurset giver en introduktion til platformen med smagsprøver på elevopgaverne.
Ung-til-ung undervisning i køn og seksualitet
Ung-til-ung undervisning i køn og seksualitet er LGBT+ Danmarks frivilligbaserede tilbud til grundskoler.
De frivillige undervisere møder din klasse i øjenhøjde, og giver et dialogisk og øvelsesbaseret undervisningsforløb over to lektioner om køn, seksualitet, normer og inklusion. Forløbet kommer rundt om de væsentligste LGBT+ begreber i dialog med eleverne, og underviserne opstiller øvelser, som hjælper til at elever kan skabe mere inkluderende fællesskaber for dem, der falder uden for normerne for køn og seksualitet. Forløbet henvender sig til alle elever, ikke kun LGBT+ elever.
Ska' vi lege?
Tag med på legetøjsmuseum og få sved på panden når vi leger gamle lege
Hvordan legede børn i gamle dage? Eleverne kan gennem dette forløb få indblik i børns leg gennem historien. Vi går på opdagelse i Den Gamle Bys legetøjsmuseum, og ser hvad børnene legede med for over 100 år siden. Eleverne får undervejs mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder i forhold til børns vilkår, lege og legetøj dengang og i dag. Efter besøget på legetøjsmuseet går vi udenfor og leger gamle lege (eller indenfor hvis det regner).
Tør du tage med? - fællesskab og mod
Hvad er et fællesskab for en størrelse? Hænger det sammen med det at være modig og er mod egentlig det samme for dig, for mig og for alle andre? Tør du mon tage med, slippe sanserne fri og hoppe ind i et fællesskab, hvor vi sammen tør?
Mine, dine og verdens grænser
Hvor går grænsen for fantasien, for kærligheden eller for din egen tro på dig selv? Hvordan bryder vi med vores grænser og hvorfor er noget grænseoverskridende? Hvor går din grænse i forhold til min grænse og hvor går verdens grænser?
Kreativ skrivning - performance
Når vi skriver, finder vi vores egen stemme. Litteratur lyder af noget. Den er ikke bare skrift – den skal ud af vores munde – ud af den krop den er skrevet med. Underviseren vil med sine oplæsninger vise de unge, hvor forskellige digte kan være og sørge for at gøre digtningen tilgængelig. Eleverne skriver og skaber derefter digte og læser op. Digtene samles efterfølgende i en tryksag.
Kreativ skrivning - publikation
Workshop i kreativ skrivning, hvor vi arbejder med digte og kortprosa og eksperimenterer med sproget som materiale. Gennem ordlege, skriveøvelser og diskussioner får eleverne sprogets sanselige sider ind under huden og op i fingrene. Undervejs deler underviseren ud af egne erfaringer som forfatter. Workshoppen afsluttes med en publikation med elevtekster.