Med tiden

En dag modtager to træpassere et lille frø, som de skal plante, nusse og pleje, mens det gror. De prøver sig frem i deres nye roller og hverdag, der med sine små opgaver og mange rutiner er fuld af store følelser og vigtige øjeblikke. 

Handlingen er centreret omkring et højt og forunderligt møbelkabinet i træ, der gemmer på et utal af kroge, skuffer og skabe. Her går dagligdag og overraskelser hånd i hånd.

Vi skal gøre det igen

Forestillingen er lavet i samarbejde med Teater My

"Igen, igen! Vi skal gøre det igen"

Alle kender de helt særlige øjeblikke, som man ønsker aldrig vil ende. Vi er i et legende univers, der hylder sneboldkampene og kælketurene, forårsmadpakken i solskinnet, mens alt springer ud, den vilde leg på byggepladsen, og lyden af gummistøvlerne i de tørre blade. 

RIVALER

Navn
Teater O

Rivaler er en historie om venskab, fjendskab og indædt konkurrence. Det er stærk skolegårdspoesi med buksevand og begmænd, sherifstjerner og fredagsolfert. 

Det er selvværd og selvtillid sat på hård prøve, i en barndommens og ungdommens junglelov. 

Ind i mørket

En ny ungdomsforestilling om racisme, højreekstremisme og radikalisering

IND I MØRKET er en fortælling om en dreng og hans familie, hvis verden forandres, den dag politiet banker på for at anholde den 14-årige. Han sigtes for at opfordre til vold og racisme. Hvordan kunne det komme så vidt?

Ind i mørket

En ny ungdomsforestilling om racisme, højreekstremisme og radikalisering

IND I MØRKET er en fortælling om en dreng og hans familie, hvis verden forandres, den dag politiet banker på for at anholde den 14-årige. Han sigtes for at opfordre til vold og racisme. Hvordan kunne det komme så vidt?

Lille Kosmos

Du er lavet af stjernestøv. Vidste du det? Alt, hvad du kan se omkring dig, er lavet inden i en stjerne for hundreder af millioner af år siden. Læg dig på ryggen og kig op på stjernerne. Kan du mærke det? 

Kosmos er flyttet på landet. Det er kun halvdelen af Kosmos’ familie, der er fulgt med. Kosmos’ mors kæreste og hans bonussøster er nemlig blevet tilbage i byen. Kosmos føler, at han er blevet skåret over i to. Mor siger, at det hele nok skal blive godt. 

Gerdas rejse

En eventyrlig teaterinstallation baseret på H. C. Andersens 'Snedronningen'

Følg spejlsplinterne gennem dryppende isgrotter, rosendufte og dyb birkeskov omgivet af tæt mørke og funklende lys. En labyrintisk rejse i Gerdas fodspor. Gerda, der med sin varme og sin urokkelige kærlighed overvandt hekseri, røvere og Nordpolens isnende kulde for at nå frem til Snedronningens slot. 

'Gerdas rejse' fik Reumert Prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2017. 

En bi•ting

Velkommen til en stor og inddragende fortælling i en lille scenografi.

Han ligger henslængt ved siden af bistadet, med hatten ned over øjnene. Så linder han på hatten og ser på os med ét øje. Tavst.

Han sætter sig op, skyder hatten om i nakken og kommer langsomt på benene. Han tager vand og vaskefad frem, vasker og barberer sig langsomt, og snart begynder børnene at kommentere. En monolog udvikler sig til en intens dialog mellem skuespiller og børn.