Valgplakater

HJÆLP! Jorden er blevet overtaget af aliens – og nu skal der vælges ny leder!

Elevernes opgave er at skabe deres helt egen alien-karakter og designe en kreativ valgplakat, der kan overbevise jordboerne om, at deres alien er det bedste valg.

Hvordan ser din kandidat ud? Hvad står den for? Og hvordan vil den overbevise folk om at stemme på netop den?

Gennem leg, udforskning og sjove øvelser dykker vi ned i demokrati i børnehøjde. Hvem vinder valget?

Livet med de døde

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

I efteråret markeres tre traditioner, der handler om de døde: Allehelgen og halloween og De Dødes Dag.

Eleverne kender helt sikkert til halloween, men hvor meget ved de om den kristne allehelgensfejring eller den mexicanske tradition De Dødes Dag – og hvordan er sammenhængen og påvirkningen mellem de tre traditioner? Betyder traditionerne det samme?

Lydbanko 0. - 2. kl.

Lydbanko Mustafas Kiosk 0.-2 kl. 

Børn skal høre rigtig godt efter nu! 

Til Lydbanko har vi nytænkt højtlæsning og digitalisering af vores rimebøger. En god fortælling fortjener nemlig en opmærksom læser. Og en opmærksom læser er en god lytter. Derfor kan børnene træne deres lytteevner til Lydbanko på biblioteket. 

Aktiviteten kan også afvikles ude hos jer på skolen. Det kræver at bibliotekets formidler får adgang til Smartboard med lyd.


 

Klar til opgaveskrivning

En introduktion til informationssøgning, hvor eleverne får færdigheder indenfor søgeteknik og viden om biblioteksbaser og kildekritik. Introduktionen er relevant i forbindelse med projektopgaver i udskolingen.
Vi kommer omkring: Søgeteknik, steder at søge information, kildekritik og rundvisning på Dokk1.

Man er velkommen til at kontakte os omkring booking af andre tider end de programlagte.

Rollespil – leg, dannelse og viden

Navn
Gweneth Greenwood

Velkommen til en interaktiv verden, hvor hver handling og samtale væver et magisk net af forbindelser. 

Gennem rollespil skaber vi et rum, hvor leg, dannelse og eventyr smelter sammen i en oplevelse af opdagelse og innovation.
Et eventyr fyldt med dannelse. Her udforsker vi ikke blot historier, men også skjulte hemmeligheder, der åbner for nye erkendelser og dybere forståelse af os selv og hinanden. Samskabelse, natur og magiske elementer. 

Fake News

Foredrag for 7.-10. klasse om, hvordan man navigerer i en verden af fake news.

Det har aldrig været vigtigere at være i stand til at sortere falske, forkerte og fejlagtige nyheder fra de rigtige og sande nyheder. Demagoger og propagandister har altid forsøgt at fordreje nyhederne, men med internettet og moderne computerteknologi, er det blevet uhyggeligt meget nemmere.

Heksen og det magiske univers

Navn
Gweneth Greenwood

Heksen og det magiske univers

Træd ind i en verden af naturlig visdom, samskabelse og universets energier!

Denne workshop er en legende og musisk oplevelse, hvor vi sammen udforsker naturens hemmeligheder, dens cyklusser og magien i heksens univers.

Med respekt og forståelse for naturens universelle energier skaber vi rum for fordybelse, samskabelse og dannelse.

Levende fortælling på biblioteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den ældgamle kunstform mundtlig historiefortælling. Bibliotekets egen historiefortæller vil med indlevelse og dramatiske virkemidler fortælle kortere historier. Historierne vil være en blanding af eventyr, nyere børnehistorier og fortællerens egne fortællinger. Indholdet bliver tilpasset aldersgruppen.

Besøg genbrugspladsen

Navn
Nordværk

Book et besøg og få en rundvisning på genbrugspladsen med hele klassen. Lær mere om de forskellige affaldstyper og hvad der efterfølgende sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Vi kommer ind på emner som affaldssortering, forbrænding/energiudnyttelse, ressourceknaphed, miljøbelastning, og hvordan man kan forebygge affald - selvfølgelig differentieret efter klassetrin. Der er også plads til elevernes kommentarer og spørgsmål, som et kik ned i containerne giver anledning til. Besøget kan foregå på en af de fem genbrugspladser i kommunen.