Sensuous Reading er en gren af den guidede fælleslæsning, hvor man inddrager sansestimulerende og performative greb i den guidede fælleslæsning, for at forstærke oplevelsen og effekten af læsningen. Her kan I vælge imellem: 

Tom Kristensens ”Nat i Berlin” (lyrik og kanonforfatter og modernisme)

Siri Ranva Hjelm Jacobsens ”Havbrevene” (prosa og værklæsning)

Mathilde Walther Clarks ”Hvordan man laver dyr” (faglitteratur og værklæsning. OBS: Provokerende og måske grænseoverskridende for nogen)

Guidet Fælleslæsning, herunder også site-specific guidet fælleslæsning (hvor man læser et bestemt sted, der giver mening for teksten, f.eks. en skov, en kirke eller på et plejehjem) og Sensuous Reading (hvor man anvender sansestimulerende og performative greb), er en metode, som bringer en gruppe af mennesker sammen for at mødes og tale om skønlitteratur, med fokus på at opleve og samtale om litteraturen i fællesskab.

Savner du boginspiration til dine elever? Måske skal I have et bestemt emne, hvor eleverne selv skal vælge et værk, f.eks. om klima, køn eller klasse, måske vil du gerne give dine elever en lille introduktion til romantasygenren eller måske har du bare brug for lidt hjælp til at inspirere dine elever til frilæsning. Hvad end det er, så er booktalks et tilbud, der som regel vækker glæde, motivation og nysgerrighed.

Kom en tur ind på biblioteket med dine elever og lad dem finde ud af, at biblioteket ikke længere er det gamle og kedelige sted, hvor man kun skal læse og være stille. Når I besøger biblioteket, vil I få en rundvisning i vores fysiske lokaler og en gennemgang af vores digitale tilbud. Derudover vil vi oprette eleverne som lånere, så de har adgang til at låne både fysiske og digitale materialer på biblioteket, e-reolen, filmstriben mm. Vær opmærksom på, at elever under 18 år skal oprettes digitalt af deres forældre eller værger.

Et par timer med lege, lort og ildelugtende dyrelig.
Naturvejlederen kommer ud til jeres naturplet i nærheden af jeres skole, og sammen går I på opdagelse.

I naturen går ingenting til spilde, og selv de døde gør nytte.
Vi leger med begreberne fødekæde, madspild, fødevalg og skrald.
For hvordan er regnormen, solsorten og ræven bæredygtige?

Aktiviteten kan tilrettelægges så to klasser deltager på skift i løbet af en formiddag. 
F.eks. Første hold af maks 28 elever 08.30-10.00 Andet hold af maks 28 elever kl. 10.00-11.30

Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?

Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.

Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.

Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.

I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.

I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede at befolkningen samarbejdede med nazisterne.

Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.

Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.

I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.

I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede, at befolkningen samarbejdede med nazisterne.

Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.

Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?

Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.

Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.

Hvad er et frugtbart liv? Hvad betyder det at være frugtbar – for mig, for fællesskabet, for jorden?

Frugtbarhed former civilisationer, landskaber og menneskeliv. På hele kloden. I fortid, nutid og fremtid.

Oplev et nyt tværfagligt og engagerende skoleforløb i den nye særudstilling ‘Frugtbar’ på Vejle Kunstmuseum.

Forløbet handler om frugtbarhedsfortællinger og fertilitetskriser, belyst gennem kunsten, naturvidenskaben og historien.

Det er tid til at genopdage frugtbarhedsfortællingerne!