31. Tømmerflåde ekspedition
Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.
Tag med natur- og friluftsvejlederen på tømmerflåde ekspedition, og få en unik naturoplevelse i denne bygge- og sejladsproces.
Tømmerflådeaktivitet er en fremragende pædagogisk natur- og friluftsaktivitet, fordi den integrerer praktiske færdigheder, naturdannelse og person- og gruppeudvikling på flere niveauer.
Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads.
Vores Rettigheder
Elevworkshop, der styrker dine elevers viden om børn og unges rettigheder
Kun godt 4 ud af 10 elever i 6.-10. klasse mener, at de ved noget eller meget om deres rettigheder, og to ud af fem børn kan ikke komme i tanke om én eneste menneskerettighed. Det viser en undersøgelse fra UNICEF og Institut for Menneskerettigheder (2021).
”Vores rettigheder” stiller skarpt på børn og unges rettigheder med henblik på at styrke elevernes viden og handlemuligheder i forhold til udvalgte artikler i FN’s Børnekonvention.
FRITIDSJOB – få en god start på arbejdslivet
Fagbevægelsens Skoletjeneste sikrer unge en god start på arbejdslivet gennem gratis undervisning om bl.a. unges rettigheder og pligter i fritidsjob, Den Danske Model, fagforeningers rolle i samfundet og forskellen på lovgivning og overenskomst.
Skærmguiden
Skærmguiden er lavet til dig, som gerne vil have hjælp til at tage stilling til, hvad dit barn kan lave på skærmen, hvad du synes, det må lave på skærmen, og hvilken rolle skærmene skal spille i jeres hverdag.
Skærmguiden kan hjælpe dig i hverdagen, hvor dialog, aftaler og rammer kan give færre konflikter og mere gennemskuelighed for både dig og dit barn. Men du kender dit barn og din familiesituation bedst, og ved, hvornår andre hensyn vejer tungere.
Sammen om omsorgen
Et fælles sprog for omsorg i forældresamarbejdet
Har I nogle gange en oplevelse af, at I og forældre til børnene i jeres institution taler forbi hinanden?
At I måske ikke har den samme opfattelse af, hvad den pædagogiske kerneopgave er?
Så er dette oplæg en god idé til fx et forældremøde.
Solbjørn - Omsorgspædagogisk Redskab
En workshop for medarbejdere i dagtilbud
Sætter fokus på, hvordan man gennem Børns Vilkårs tryghedshånddukke Solbjørn kan skabe ligeværdige samtaler med børn.
Hvordan kan en hånddukke bruges til at sikre ligeværdige samtaler med børn? Det er omdrejningspunktet for denne workshop om, hvordan I kan integrere Børns Vilkårs tryghedshånddukke, Solbjørn, i jeres pædagogiske praksis.
Refleksion med Afsæt i Omsorgsgrebet
En workshop for medarbejdere i dagtilbud
Fælles faglig refleksion med udgangspunkt i børns reaktionsmønstre og behov for omsorg.
Vi arbejder ud fra en mentaliserende praksis, hvor det både handler om at forstå jeres egne og barnets reaktioner. Hvordan kan I som personalegruppe skærpe jeres faglige blik på barnets perspektiv og reaktioner? Og hvordan I kan styrke det faglige fællesskab og forståelse for gruppedynamik blandt både børn og voksne.
Omsorgsgrebet
En workshop for medarbejdere i dagtilbud
Hvordan sikrer I, at børn i dagtilbud får den nødvendige tryghed og omsorg, der er forudsætninger for deres udvikling, læring og trivsel i børnefælleskabet?
Med Omsorgsgrebet får alle medarbejdere et fælles sprog for, hvordan I som pædagogisk personale imødekommer små børns signaler med den nødvendige omsorg.
Vi skaber et fagligt forum med mulighed for refleksion og debat og sætter fokus på omsorgen, der er den del af dagtilbudsloven, der er ringest beskrevet.
Trivsel i Skolen
Hvad kan I som lærere, pædagoger og andre fagpersoner gøre for at understøtte børn og unges fællesskaber i skolen?
Oplægget giver jer redskaber til at understøtte et trivselsarbejde, som forebygger mobning og styrker børns muligheder for at deltage i læringsfællesskaber. Undervejs inddrages jeres egne erfaringer og overvejelser.
Oplægget giver jer:
Børn og Unges Digitale Liv
Et oplæg til fagpersoner
Hvordan kan I som lærere, pædagoger og andre fagfolk støtte børn og unge i at indgå i trygge digitale fællesskaber og være ansvarlige og kritiske brugere af digitale medier?
I dette oplæg fortæller vi om den nyeste forskning om børn og unges digitale liv. Oplægget er baseret på cases fra BørneTelefonen og giver inspiration til øvelser og redskaber til dialog om børns brug af digitale medier. Undervejs får I mulighed for at inddrage jeres egne erfaringer og overvejelser.
Oplægget giver jer: