Aktiv matematik med surfskating

Navn
Surfskate Aarhus

På forløbet skabes en kobling mellem bevægelse og læring - eleverne udfolder sig i det aktive rum, og lærer med kroppen og mens hjernen får ro til at optage de faglige begreber.

Den fysiske aktivering foregår på surfskates, som eleverne udstyres med og efter behov instrueres i brugen af.  

Grejbase, Børnenes havn

Nu kan I besøge grejbasen som ligger ved Børnenes havn på Aarhus lystbådehavn. 

Grejbasen er et tilbud til dagtilbud i Aarhus kommune. Beliggenheden lægger op til leg og aktiviteter i området omkring Aarhus lystbådehavn, træskibshavnen og fiskerihavnen. Der er offentlig adgang til området og det store telt, som I kan bruge til ophold. Der er bord/bænkesæt udendørs og så er der nem adgang til vandet, hvor I kan fange krabber, kikke i vandkikkerter og meget mere.

Sølyst - Naturaktiviteter med vært

Naturaktiviteter i børnehøjde

Hver torsdag vil der i tidsrummet kl. 9-12 være mulighed for at møde en vært på Sølyst (Louisevej 100 i Brabrand).

Vi åbner op for grejbasen, madpakkerum, toiletter mm. og inviterer til både leg og læring i de naturskønne omgivelser på området, hvor der vil være aktiviteter for alle. 
Besøg dyrene, udforsk Krible Krable-land, lav mad over bål, besøg fugletårnet, gå på natureventyr og meget mere. 

Surfskating - hvor land & vand mødes

Navn
Surfskate Aarhus

Succesoplevelser. Gå-ind-i-sig-selv-fokus. Flow. Sjov & Bevægelse. 

Surfskating handler om at lære at bruge kroppen på en super fed måde og at føle succes ved at lære noget, man ikke tror, man kan mestre. 

Det ser måske svært ud - men alle kan være med!

Det handler om at lære at surfe asfalten på speciel designede surfskates, som oprindeligt er udviklet til surftræning til når havet er fladt.

En dag på UNO Friluftscenter

Oplev skov, strand, vand og hinanden

Her er bålplads med brænde og siddepladser på rensdyrskind. Er vejret vådt eller koldt kan I finde læ og hygge i vores kæmpe 70-personers lavvu, hvor der også kan tændes bål inden i.

I vores bålcontainer finder I alt bålgrej, som I skulle få brug for til at lave mad eller bare hygge om bålet.

Det er også muligt på forhånd at reservere grej til mange typer af udeaktiviteter, fx bålgrej og rygsække med ’vandhulsgrej’.

Grejbase ved Skæring Hede

Med dens beliggenhed tæt på vandet, har grejbasen i Skæring et gennemgående tema om hav og kyst, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er bøger om planter, svampe og dyr og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. I forbindelse med undersøgelser ved vand er der vandkikkerter, waders og fangstnet samt en vogn, som kan transportere alt dette til stranden.

Grejbasen har også en hyggelig stue, hvor man kan sidde i tørvejr og varme sig ved brændeovnen.

Grejbase i Hørhaven

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, stenskærer og lære skovens dyr at kende.

Ønsker man at benytte shelterne ved grejbasen, skal disse bookes seperat fra grejbasen.

Grejbase i Lisbjerg Skov

Grejbasens tema er jernalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er bestemmelsesnøgler til skovens dyr og planter, fangstnet til vandhulsture og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. Området byder også på en forhindringsbane til de idrætsinteresserede. Jernalder- og vikingetidstemaet bliver understøttet af hjemmelavede tohåndsspyd, træøkser og skjolde til brave krigere.