1750058662
Gadens Museum
En lystfyldt workshop på Esbjerg Kunstmuseum bestående af:
Fælles oplevelser og samtaler i den aktuelle udstilling Gadens Museum af streetartist Peter Birk.
Et værkstedsforløb inspireret af gadekunsten og Peter Birks metoder og udtryksformer.
Jeg ser / jeg tænker
Eleverne skal arbejde med ord og billeder, og med en enkel metode opbygge små digte til kunstværker.
Materialet er i udgangspunktet udviklet sammen med en 2. klasse fra Boldesager Skole, men kan bruges på mange klassetrin.
Lys, skygger, farver og systemer
En workshop på Esbjerg Kunstmuseum bestående af:
- en rundvisning, hvor vi sammen oplever og taler om forskellige værker, der inddrager lys, skygger, farver og systemer.
- et besøg i det æstetiske laboratorium, hvor vi eksperimenterer med at blande farver og leger med (farvede) skygger og billeddannelse.
I får desuden et inspirationsmateriale med praktiske ideer, som I kan bruge på skolen efterfølgende.
En dag på vandet 25/26
Den indre vandhund slippes løs, og vi arbejder med en forståelse og accept af egne og andres grænser.
Det bliver en dag, hvor vi prøver grænser af, og eleverne kommer ud af deres comfortzone i et trygt og sikkert tilrettelagt forløb.
Nat på Ole Rømer Observatoriet
Skræddersyede forløb
Vil I gerne have et længere forløb i et af vores fag; dans, teater, billedkunst eller musik?
Ønsker I en kompagnonlærerordning?
En særlig tværfaglig vinkel?
Vil I have efteruddannelse ud til jer?
Mangler I et ganske særligt forløb?
Så henvend jer til Kulturskolen. Vi skræddersyr gerne. Både korte og længere forløb.
Skoleliv & børnearbejde i gamle dage
Tag 150 år tilbage i tiden og hør om skolen dengang – om overhøring og gennemgang af lektien, om pædagogiske midler, undervisningsmaterialer og om straf. Samtidig med skolen måtte mange børn hjælpe til med familiens økonomi som bude, barnepiger eller fabriksarbejdere. Eleverne inddrages aktivt i omvisningen, og vi skriver på tavler, beder fadervor og håber på, at ingen kommer i skammekrogen!
Middelalderens Randers - Byvandring
På denne byvandring går vi en tur i middelalderens Randers og taler om voldgrave og byporte, gader og torvepladser, kirker, klostre og rige købmandsgårde. Den middelalderlige bykerne er rig på fund fra middelalderen og spændende historier om de folk, der levede i Randers i årene 1080-1536. Vi hører bl.a. om nationalhelten Niels Ebbesen, Påskesønnerne, der var købmænd og om slotsfruen Bodil Steen.
Turen kan gennemføres i næsten al slags vejr og turen er ca. halvanden kilometer.
Turen kan tilpasses elevgruppen. både ift. alder og antal elever.
Middelalderens Mennesker – omvisning
Randers er rig på fund fra middelalderen og spændende historier om de folk, der levede i Randers dengang. Besøg vores spændende udstilling Middelalderens Mennesker, hvor originale genstande fortæller om livet i middelalderen. Om byerne, om troen, om husene, om kønsroller, magtfordeling og klostrene og kirkerne. Eleverne bliver aktivt inddraget i samtalerne om fødsel, dåb, livsvilkår og døden. Alt efter målgruppen drages også naturvidenskabelige metoder, middelalderlitteratur og billeder ind i samtalerne.