Besøg på Besættelsesmuseet med introduktion

Ved besøg med introduktion på Besættelsesmuseet får gruppen museet helt for sig selv, og eleverne kan frit udforske udstillingerne.

Museets guide giver en kort introudktion til museet og besættelsestidens Aarhus. Derudover fortælles om dengang Besættelsesmuseets bygning var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti.

Hvad f*ck er feminisme?

Navn
KØN - museum for kønnenes kulturhistorie

LIVE undervisning om feminismens former, metoder og mål gennem historien

Feminisme, hvad er det egentlig? Der findes mange forudindtagelser om, hvad feminisme er og vil. For mange er det en selvfølge at kalde sig feminist, for andre kan det være forbundet med noget negativt.

I dette forløb introduceres eleverne til feminismens historiske bølger og deres forskellige metoder og mål. Det skal blandt andet handle om Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige læge, 1970’ernes mandebevægelse og Ditlev Tamms højhælede sko, som står i studieudstillingen.

Hvordan kan børn og unge skabe forandringer?

I skolen lærer man om demokrati, politik, samfund og om hvordan man som voksen kan bruge sin stemmeret til at skabe forandringer i sin hverdag og i samfundet generelt. Men hvis man som barn eller ung i Aarhus Kommune gerne vil skabe forandringer i sin egen hverdag, kan man så overhovedet det? Og, hvis man kan, hvordan gør man det så, og hvem skal man kontakte for at få hjælp til at skabe forandringerne? Dette er alle sammen spørgsmål, som dette undervisningsforløb giver svar på.

Hvordan kan børn og unge skabe forandringer?

I skolen lærer man om demokrati, politik, samfund og om hvordan man som voksen kan bruge sin stemmeret til at skabe forandringer i sin hverdag og i samfundet generelt. Men hvis man som barn eller ung i Aarhus Kommune gerne vil skabe forandringer i sin egen hverdag, kan man så overhovedet det? Og, hvis man kan, hvordan gør man det så, og hvem skal man kontakte for at få hjælp til at skabe forandringerne? Dette er alle sammen spørgsmål, som dette undervisningsforløb forhåbentligt kan gøre eleverne klogere på.

 

Salaam Filmfestival i Aarhus

Navn
Salaam Film og Dialog

Salaam Filmfestival inviterer elever og lærere til stærke, oplysende og tankevækkende filmoplevelser og personlige møder med vores flerkulturelle oplægsholdere, der udfordrer stereotyper og nuancerer holdninger. Alle vores film rejser aktuelle diskussioner under et eller flere af FN´s verdensmål. 
Film- og dialogarrangementerne afholdes i DOKK1 og Øst for Paradis i perioden 19. - 21. januar 2026. 
Læs mere om filmene herunder og book dine billetter allerede nu!

Adelsskolen

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Tag eleverne med på en rejse tilbage til en tid, hvor konger og adelsfolk regerede Danmark, og hvor livet på de danske herregårde var præget af ufred og ulighed. På Gammel Estrup skal eleverne, ved hjælp af kreative og kropslige øvelser, forberede sig på både hverdagslivet, krigen og politiske forhandlinger i overgangen fra middelalderen til renæssancen i Danmark. 

PovertyWalk & foredrag: Byvandring m/ hjemløs

Povertywalk – stemmer fra gaden tilbyder byvandringer med socialt udsatte som guider. Det er givende for både guider og deltagere at høre om udsattes liv med misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Især er det vigtig, at deltagerne på en PovertyWalk får forståelse for, at socialt udsatte også er en bidragende del af samfundet. PovertyWalk handler også om accept og inddragelse. Povertywalk er blevet en vigtig platform for ikke kun at skabe forståelse for udsattes livsforløb, men også for at skabe gode og varige koblinger til det omgivende samfund.

Byudvikling i fokus: Byvandring m/ en hjemløs

Foreningen Gadeliv tilbyder byvandringer med socialt udsatte som guider i Sydhavnskvarteret i Århus. Vi have fokus på social bæredygtighed i byudvikling, som vi er vidne til i Sydhavnen i disse år, samtidig med at guiderne vil have fokus på deres egne oplevelser fra kvarteret med problematikker som misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom.

Herskab og tjenestefolk

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

En formidler udklædt som tjenesteperson tager imod eleverne, der præsenteres for forskellige livsfortællinger og kulturelle fællesskaber igennem tjenestefolkenes historier. Vi taler om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt, og hvad der er lige og ulige og begynder med et rollespil. Igennem blandt andet udklædning, skaber eleverne deres egen tjenesteperson, og udtrykker sig igennem kreative og skriftlige øvelser i deres egen skudsmålsbog.