Medieværkstedet

Navn
Kaosambassaden

I medieværkstedet har elever mulighed for at eksperimentere med forskellige kreative udtryk i støttende omgivelser.

Alle værksteder på Kaosambassaden har tilknyttet en værkstedsansvarlig. Der er således både mulighed for at arbejde selvstændigt eller med støtte fra en kompetent voksen.

Undervisningen er uformel og dynamisk. Her omsættes den teoretiske viden hurtigt til praktiske færdigheder, hvor eleverne opfordres til at arbejde eksperimenterende med forskellige udtryksformer og finde eget udtryk.

Musikværkstedet

Navn
Kaosambassaden

I musikværkstedet har elever mulighed for at eksperimentere med forskellige kreative udtryk i støttende omgivelser

Alle værksteder på Kaosambassaden har tilknyttet en underviser, som er værkstedsansvarlig.

Underviserne har mulighed for at tilpasse undervisningsforløb for at skabe det optimale forhold mellem udfordring og evner. Der er således både mulighed for at arbejde selvstændigt eller med støtte fra en kompetent underviser.

Rundvisning: Den Globale Baghave

Navn
Naturhistorisk Museum

Vi tager eleverne med rundt i udstillingen Den Globale Baghave, og taler med dem om de mange spændende dyr, der er udstillet. Rundvisningen tilpasses deltagerniveauet.

Rundvisningen fokuserer på naturens mangfoldighed på tværs af verden og biomer. Til de yngste børn/elever vil vi fokusere på dyrenes udseende og levesteder.

Ved mellemtrinnet undersøger vi også tilpasninger og biodiversitet, mens vi til udskolingen og ungdomsuddannelser også opfordrer til dialog om historien bag - og formålet med - udstillinger som disse.

 

Vikingernes eventyr- Da verden åbnede sig

Navn
Moesgaard

I små grupper møder eleverne forskellige personer fra vikingetiden. Sammen lærer vi, hvordan forskellige menneskers fortælling fra den samme tidsalder kan variere meget alt efter køn, status og virke. Med det afsæt tager vi på bytur i vikingernes Aros, før vi begiver os ud i verden, med den person fra vikingetiden, som vi måske kender bedst: Vikingekrigeren. Eller gør vi? Hvordan tjener han egentlig sit sølv? På rejsen ned ad Volgafloden, konfronteres vi med nogle ubehagelige sandheder, før vi vender hjem igen. Nu er Danmark ved at blive kristent – men hvilken Jesus tror vikingerne på?

FLORA

Navn
Teater Katapult

Hun overvejer, om hun nogensinde skal iføre sig den hvide uniform igen. Hende, der ellers bestod alle sine eksaminer med 12-taller og følte at meningen med livet var at drage omsorg for andre. Den nats stuegang ændrede alt.

Napoleonskrigen

Navn
Teater Katapult

PAPIRTEATER OM MAGTBEGÆR OG KOLLAPS

Den gamle lærer er død, og nu ankommer Martin som ny, ung lærer til den lille landsby. Hans tro på at få det bedste frem i mennesket gennem lærergerningen skal vise sig at få katastrofale følger, da han går hen og forelsker sig i den skrøbelige datter af byens lokale original, ”Napoleon”.

Rundvisning: Afrika

Navn
Naturhistorisk Museum

Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet. Med rundvisningen opfordrer vi eleverne til at deltage i dialog om formålet med naturvidenskabelige samlinger, forskellen på indsamling i 1947 og i dag, samt det etiske i at nedlægge truede dyrearter til forskningsbrug.

Under angreb

Navn
Moesgaard

Med udgangspunkt i det velbevarede våbenfund fra Illerup Ådal oplever vi et stort jernalderslag udkæmpe sig om ørene på os. Vi følger optakten til slaget, kampens hede undervejs, og er med til de efterfølgende ofringer til guderne.
Sammen følger vi familien på flugt, den kæmpende soldat og slutteligt de sejrende krigskonger.

Periode: Romersk jernalder, år 205 evt.

Forløbet kan også foregå på engelsk.

De første indvandrere

Navn
Moesgaard

Kom på en rejse over 10.000 år, hvor vi møder de første rensdyrjægere, bosætterne ved kystbopladserne i jægerstenalderen og de første bønder, der dyrker jorden i bondestenalderen.

Periode: Stenalder; 12.500-1.700 f.v.t.

1 time: Forløbet følger ovenstående beskrivelse.
1,5 time: som ovenstående inklusiv Koelbjerg manden. Her er der mere tid til fordybelse, eksempler, dialog og elevinddragelse.

Forløbet kan også foregå på engelsk.

...klip en tå

Navn
KØN - museum for kønnenes kulturhistorie

Maskulinitet, myter og memes

Dette forløb foregår i GLORY, hvor eleverne møder et mørkt og humoristisk univers, skabt af kunstneren Kim Mejdahl, som har indsat et udpluk af museets genstande i hidtil usete og til tider obskure sammenhænge. Disse udgør en slags museumsmemes, der prikker til vores maskulinitetsforståelser.