Litteratur på hjul
Hver fredag kl. 9-14 kan dagtilbud - børnehaver, vuggestuer og dagplejere - booke Kulturbussen fyldt med bøger til et besøg på jeres institution.
Bussen kommer rullende med en masse spændende materialer, som børnene kan gå på opdagelse i, og de kan være med til at vælge bøger til institutionen.
Bøgerne kan lånes på et depotkort, som du som pædagog eller dagplejer kan få oprettet på biblioteket eller i bussen. Depotkortet giver dig mulighed for at låne materialer i 2 måneder til din institution.
Vi sætter tid af efter netop jeres behov.
Oplæsning for børnehavebørn
Bibliotekerne er fyldt med gode historier, og dem vil vi gerne læse højt for børnene.
Vi læser forskellige billedbøger og vi tilpasser oplæsningen børnenes alder. Under oplæsningen snakker vi med børnene om handlingen og billederne i bøgerne.
Det vil være en god idé at låne de læste billedbøger med hjem til institutionen. Så kan børnene se bøgerne igen og få fortællingen læst flere gange.
I er meget velkomne til at kontakte os og booke en oplæsning på bibliotekerne i Hanstholm, Hurup eller Thisted.
Se film på Biblioteket
Biblioteket i Thy inviterer dagtilbud på besøg til at se film og spise madpakker i vores lokaler.
I Thisted og Hurup har I mulighed for at booke tid til en lille filmfremvisning med korte film fra vores forskellige tjenester (Børnebiffen og Filmstriben).
Efter/før filmen kan I spise madpakker i vores lokaler, låne bøger til et depot eller hygge jer på børnebiblioteket.
Filmene er korte med varighed fra 5-30 minutter - vi udvælger film og længde efter jeres ønske og behov (længde og aldergruppe).
Grøn Safari - for børnehaver
Grøn Safari/Inseksafari er et tilbud til børnehaver og grupper af børn i aldersgruppen 3-6 år.
Grejbase og Sansehuse, Sølyst
Grejbasen og Sansehusene på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.
Grejbase ved Ørnereden
Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jord, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende.
Bliv inspireret til hvilke aktiviteter I kan lave ved grejbasen, og læs meget mere om den generelle information i filen: Grejbaseoversigt (nederst på denne side)
UNO Friluftscenter - grejbank
Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
Grejbase, Thors Skovhytte
Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking længere nede på denne side
Der er gode muligheder for at lave bålaktiviteter og mad over bål, samarbejdsaktiviteter mm. og så er det naturligt at bruge basen som udgangspunkt for ture i skoven eller til stranden og Den Uendelige Bro, som ligger ca. 10 minutters gang fra basen.
Popcorn
En hoppende, poppende teaterforestilling for de 4-7 årige.
Tænk, at en lille stenhård majskerne kan springe i luften med et POP og blive til en stor, blød, gyldenhvid bold? Det er nærmest magi! Og så smager den endda godt!
Er der virkelig ikke to popcorn, der er ens? Kan mange popcorn bogstaveligt talt løfte i flok? Og kan et enkelt lille popcorn gøre en forskel?
Tangehytten
Tangehytten er den nyeste af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger på en stor naturgrund med bøge- og egeskov nær Tange Sø og Energimuseet. Energimuseet ligger i cykelafstand fra Tangehytten, så det er oplagt at besøge museet. To lærings- og formidlingsforløb er gratis for Tangehyttens gæster.
Ved siden af hyttens hovedbygning ligger et hus med undervisningslokale og veludstyret laboratorium og grejbank. Herudover er der 40 cykler med tilhørende cykelhjelme og cykellygter til rådighed.