Musetur
Med udgangspunkt i en udstoppet mus undersøger vi musens sanser, vi kigger efter spor fra mus, imiterer musene og bliver klogere på deres liv gennem lege og aktiviteter.
Ofte kan det lade sig gøre, at naturvejlederen opsætter musefælder på forhånd. Vi tjekker fælderne for mus sammen med børnene. Det er altid spændende, om vi fanger og ser en levende, vild mus.
Forløbet afvikles i skov eller alternativt et større krat.
Årstidstur
En årstids– eller oplevelsestur kan indeholde stort set alt. Den tager sit udgangspunkt i de årstidstegn vi finder undervejs, fx:
- Foråret = løvspring, fugle
- Sommer = insekter, spiselige planter
- Efterår = løvfald, frøspredning
- Vinter = hvordan klarer dyrene sig, når frosten kommer?
Vi går væk fra stierne og bruger alle sanser – og undersøger og undres over det, vi finder.
Vi kan samle urter til en suppe og lege, løbe og undersøge skovbunden for smådyr. Vi kan også bruge dagen ved søen og fange smådyr der.
På tur til Affaldslandet Væk
Besøg Affaldsskolen på Randers Affaldsterminal, og kom med på en sanserig rundtur i en verden af affald.
Vi snakker bl.a. om:
• hvad affald er
• hvad der sker med affaldet
• hvad man kan bruge forskellige typer af affald til
• og hvorfor det er vigtigt, at vi alle håndterer vores affald med omtanke.
"Fridas fødselsdag" på besøg hos jer
Gennem en legende og dialogbaseret historiefortælling arbejder vi med affald og udvider børnenes begrebsverden og materialekendskab.
Med forløbet "Fridas fødselsdag" ønsker vi at skabe forståelse for, at det har stor betydning, hvordan vi skaffer os af med vores affald.
Samt at vi ved at sortere vores affald kan være med til at skabe nye ting ud af affaldet, så naturens ressourcer ikke går tabt.
"Fridas fødselsdag" på Affaldsterminalen
Gennem en legende og dialogbaseret historiefortælling arbejder vi med affald og udvider børnenes begrebsverden og materialekendskab.
Med forløbet "Fridas fødselsdag" ønsker vi at skabe forståelse for, at det har stor betydning, hvordan vi skaffer os af med vores affald.
Samt at vi ved at sortere vores affald kan være med til at skabe nye ting ud af affaldet, så naturens ressourcer ikke går tabt.
Walking Safari
Kom på en rundtur i Ree Park Safari. Vi skal rundt og møde dyrene helt tæt på, og mon ikke vi også kan klappe et dyr eller to på vejen.
Er I klar til et eventyr, hvor I kommer helt tæt på nogle af verdens mest fascinerende og eksotiske dyr? På denne spændende rundtur tager vi jer med rundt i Ree Park Safari, hvor I får mulighed for at opleve dyrene på en helt ny måde. I vil komme tættere på naturen end nogensinde før, og måske får I endda lov til at klappe et dyr eller to – en oplevelse, I sent vil glemme!
Kryb og Kravl
Tag med på en uforglemmelig tur, med alverdens kryb og kravl.
Er I klar til at tage på jagt efter de små kryb og kravl, der gemmer sig i den fantastiske natur omkring os? Vi bevæger os langs stierne, hvor vi sammen udforsker skovens hemmeligheder og opdager de utallige små livsformer, der skjuler sig blandt blade og sten. Måske finder vi den endda en sjov lille bille, der triller hen over jorden.
Vilde dyr
Kom og mød nogle er verdens vilde dyr i Ree Park Safari. Gennem leg, læring og fascinerende aktiviteter vil vi vække børnenes nysgerrighed omkring dyrene og deres levevis, lyde og bevægelser.
En Til Alle til institutioner og dagplejen
En Til Alle ordningen sikrer alle børn i offentlige skoler og institutioner i Randers Kommune en tur i teatret hvert skoleår.
Børnehaver skal kontakte teatret for at booke sig ind på en forestilling på 87 10 19 00. Vi gør opmærksom på, at der er indkøbt forestillinger til alle.
Vuggestuer bliver delt op på den måde, at nogle skal se forestillingen lokalt og nogle skal ind og se den på Randers Teater. Dem, der skal se den i deres nærområde, vil få særskilt besked. De øvrige skal booke hos Randers Teater, som de plejer.
Rundvisning: Den Globale Baghave
Vi tager eleverne med rundt i udstillingen Den Globale Baghave, og taler med dem om de mange spændende dyr, der er udstillet. Rundvisningen tilpasses deltagerniveauet.
Rundvisningen fokuserer på naturens mangfoldighed på tværs af verden og biomer. Til de yngste børn/elever vil vi fokusere på dyrenes udseende og levesteder.
Ved mellemtrinnet undersøger vi også tilpasninger og biodiversitet, mens vi til udskolingen og ungdomsuddannelser også opfordrer til dialog om historien bag - og formålet med - udstillinger som disse.